På lur efter tyve: Betjente måtte overnatte i hundeskov

Arkivfoto: Michael Bager

På lur efter tyve: Betjente måtte overnatte i hundeskov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet har tidligt i morges anholdt to litauiske mænd, der var ved at gemme værktøj i et lager for tyvekoster i hundeskoven i Husby. Flere af tyvekosterne stammer med stor sandsynlighed fra håndværkere i Skjern

Husby: Politiet håber, at det har fået en gennembrud i nogle af de mange sager om indbrud i håndværkerbiler, der har plaget området, blandt andet i Skjern.

Tidligt torsdag morgen anholdt det to litauiske mænd, der var ved at gemme værktøj i et hjemmelavet lager for tyvekoster i hundeskoven i Husby.

- Det er en tysk turist, der torsdag formiddag under sin hundeluftning tilfældigvis finder lageret af tyvekoster gemt under grene og en presenning camoufleret af grene, fortæller lederen af Mobil Tyveri Gruppen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Poul Fink.

Den tyske turist ringer til politiet, der kan konstatere, at lageret består af elværktøj til en værdi af omkring 50.000 kroner. Politiet beslutter derfor at lade tyvekosterne ligge, mens de overvåger lageret:

- Vi har adskillige betjente afsted derude. De overnatter også derude, og tidligt i morges kan de så anholde to mænd, der lige har gemt yderligere tyvekoster under presenningen, fortæller Poul Fink.

Det drejer sig om to litauiske mænd på henholdsvis 22 og 23 år, som vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Holstebro senere i dag med krav om varetægtsfængsling:

- Det er en god fangst for os, da det er første gang i lang tid, at vi har fået fat i nogle af dem, som, vi mener, måske kan stå bag nogle af de mange indbrud i håndværkerbiler, siger Poul Fink.

Politiet har endnu ikke endelig identificeret, hvem det stjålne værktøj i lageret i hundeskoven tilhører. Men man mener, at der er værktøj fra mindst tre af de tyverier, der skete i Skjern tidligere på ugen.

- Men det er godt arbejde af tyverigruppen, der heldigvis har mange dedikerede medarbejdere, der er klar til at rykke ud med kort varsel, siger Poul Fink.

På lur efter tyve: Betjente måtte overnatte i hundeskov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce