Ordentlighed er en dyd for Skjern Bank og kunderne

Formand for Skjern Bank, Hans Ladekjær Jeppesen kunne konkludere, at etik og moral er kommet højt på kundernes dagsorden. Foto: Christian Baadsgaard

Ordentlighed er en dyd for Skjern Bank og kunderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skjern Bank føler sig ikke ramt af hvidvask-skandalerne, men har foretaget 144 indberetninger til hvidvask-sekretariatet i 2018.

SKJERN: Dronningen fik også et ord at skulle have sagt til Skjern Banks generalforsamling. I hvertfald citerede formand Hans Ladekjær Jeppesen fra majestæten nytårstale om at det ikke burde være så svært at kende forskel på dit og mit. Et kongeligt skvulp til hvidvasken og mange andre skandaler, der kom til at præge 2018.

- Vi gør en dyd ud af at opføre os ordentligt. Vi føler os ikke ramt af skandalerne, sagde Hans Ladekjær Jeppesen, der kunne berette, at der i 2018 var sendt 144 indberetninger fra Skjern Bank til hvidvask-sekretariatet.

Og det er noget at kunderne lægger mærke til, om banken opfører sig ordentligt, og etik og moral er kommet højt på kundernes dagsorden. Det tolkede Hans Ladekjær Jeppesen som ganske positivt.

Lige så positiv var årsregnskabet. Her leverede Skjern Bank det bedste af slagsen nogensinde i bankens historie, med et resultat på 165 millioner kroner før skat.

Vækst i udlån

I 2018 er der kommet 12 flere ansatte i Skjern Bank, og der er investeret i kundetilgang og udlånsvækst. Det viser sig også i regnskabet, for udlånsvæksten er på 11 procent, som netop skyldes en god kundetilgang. En analyse har vist, at kunderne i Skjern Bank er så tilfredse, at 90 procent af dem end ikke tænker på at skifte bank, og at 80 procent af dem vil anbefale Skjern Bank til andre. Afdelingen i Virum går helt efter planen, og investeringen her er tjent hjem om cirka halvandet år. Flere banker er begyndt at tale om Dankortets fremtid, men i Skjern Bank vil man fastholde det.

Men heller ikke 2018 blev nem for landmændene, der udgør 11 procent af Skjern Banks udlån, hvoraf hovedparten er kvægbrug. Hans Ladekjær Jeppesen konstaterede, at landmændene fortjener fremgang snarest, men så længe at det er arbejdsomme folk, vil Skjern Bank strække sig et godt stykke for at hjælpe dem. Derfor er der sat 39 millioner kroner af til nedskrivning på landbruget, da man har valgt at følge anbefalingen og polstre sig godt.

Skjern Bank forventer et basisresultat på mellem 130 og 140 millioner kroner i 2019.

Ordentlighed er en dyd for Skjern Bank og kunderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce