Øster Lem Hede er fuld af fortidsminder men er meget lidt kendt i offentligheden

Fårehyrde på Øster Lem Hede, Annette Holmenlund og hunden Tess, gav deltagerne i Naturens Dag en opvisning i samarbejdet om at passe på fårene. De ca. 60 deltagere i DNs tur til Øster Lem Hede kunne bl.a. glæde sig over en ny informationsfolder og tre nye stier på hedearealet. Privatfoto

Øster Lem Hede er fuld af fortidsminder men er meget lidt kendt i offentligheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Øster Lem Hede er med sine 70 hektar ikke bare naturmæssigt en vestjysk perle. Den regnes også af arkæologer for at være blandt de 100 mest betydningsfulde fortidsminder i Danmark.

Ringkøbing-Skjern: Frivillige fra Danmarks Naturfredningsforenings (DN) lokalafdeling har de seneste to år sammen med elever fra Højmark Skole og Vestjyllands Højskole udført naturpleje på Øster Lem Hede.

Her er uønsket opvækst i form af birketræer og gyvel blevet fjernet med håndværktøj. Derfor var det også naturligt, at man på Naturens Dag forleden arrangerede to guidede ture i området for at fortælle om heden og dens pleje samt ikke mindst de historiske spor i heden.

"Vi kendte slet ikke til Øster Lem Hede". Sådan sagde flere af de over 60 deltagere, der havde taget imod invitationen til at opleve Øster Lem Hede.

Arrangementet var samtidig en markering af, at Øster Lem Hede nu er blevet gjort mere tilgængelig for publikum, efter DN har slået og afmærket tre stier.

Der er også opsat et bord-bænkesæt på hedens højeste punkt Kjelderbakke med den storslåede udsigt udover Ringkøbing Fjord til Holmsland Klit.

Fakta
Kør østpå fra Højmark ad Adelvej. Der findes to parkeringspladser ved heden: Den vestlige et par hundrede meter inde ad grusvejen Øster Lem Vej ca. 2,5 km øst for Højmark og den østlige ca. 3,5 kilometer øst for Højmark i kanten af Løvstrup Plantage.

Oldtidshøje og agrer

Øster Lem Hede vurderes af arkæologer til at være blandt de 100 mest betydningsfulde fortidsminder i Danmark.

På heden findes usædvanligt velbevarede oldtidsagre og veje fra den sene bronzealder og tidlige jernalder og oldtidshøje og hustomter fra ældre jernalder.

Den 70 hektar store hede blev købt af Andreas Toft og givet til Nationalmuseet i 1935 for at sikre, at den ikke blev opdyrket og oldtidsagrene ødelagt.

Siden er den fredet og administreres nu af Naturstyrelsen.

På Naturens Dag var der også premiere på en helt ny folder, som DN har udarbejdet i samarbejde med Arkæologi Vestjylland og Ringkøbing-Skjern Museum.

Folderens kort viser stisystemet og de forskellige fortidsminder, og fortæller om fortidsminderne. Folderen kan downloades fra Ringkøbing-Skjern Museums hjemmeside: www.levendehistorie.dk - søg på Øster Lem Hede.

Fårehyrden Annette

På Naturens Dag demonstrerede fårehyrde Annette Holmenlund, der har ansvaret for afgræsningen af Øster Lem Hede, hvordan hun driver fåreflokken ved hjælp af fårehunden Tess og fortalte, hvordan fårene kan bidrage til at holde uønsket opvækst nede.

Heden plejes i et samarbejde mellem Naturstyrelsen Vestjylland, DN Ringkøbing Skjern og Får til Kanten.

- Vi håber, at det nye stisystem og folderen vil betyde, at mange flere vil tage en vandretur på Øster Lem Hede på egen hånd og opleve hedens natur og kulturspor, og nyde den storslåede udsigt fra Kjelderbakke, siger Per Mikkelsen i en pressemeddelelse fra DN Ringkøbing-Skjern.

Øster Lem Hede er fuld af fortidsminder men er meget lidt kendt i offentligheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce