Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Ny bog fra Jens Strandbygaard

Forfatteren Jens Strandbygaard har yderligere to bøger klar til udgivelse. Arkivfoto

Ny bog fra Jens Strandbygaard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han er produktiv, forfatteren Jens Strandbygaard, der stammer fra Skjern. Nu har han udgivet sin anden skønlitterære bog i år, og yderligere to bøger er klar til udgivelse.

SKJERN: Hvad skal min næste bog så handle om?

Det spørgsmål kan der være forfattere, der spekulerer over, når de står med deres nyeste bog i hånden, men det behøver forfatteren Jens Strandbygaard, der stammer fra Skjern, ikke at tænke meget over.

Da hans nye bog, Malaria, udkom i sidste uge på Byens Forlag, havde den været klar til udgivelse længe. I februar udkom Jens Strandbygaards debutroman Mekkalinjen, og allerede da var Malaria færdig, og der var skrevet kontrakt med forlaget om bog nummer to. Første oplag af Mekkalinjen er udsolgt, og bogen blev taget godt imod.

- Jeg har yderligere to bøger færdig, som jeg regner med, udkommer i 2018. Så diskuterer jeg lidt med min forlægger, om vi skal udgive to om året, fortæller Jens Strandbygaard.

Således kan man konkludere, at det er en yderst produktiv forfatter, der er kommet i gang. Men tror man, at han bruger meget tid ved tastaturet, så kan man godt tro om.

- Jeg bruger meget tid på at planlægge. Der er en del research forbundet med mine bøger. Selve skriveprocessen tager ikke så lang tid, fortæller Jens Strandbygaard.

Erfaring fra erhvervsliv

Malaria er en spændingsroman, der foregår både i Danmark og Afrika. En læge har fundet en kur mod malaria, som vil kunne redde mange mennesker. Men kuren kræver også kapital, og her går han i samarbejde med en ekspert, som viser sig at være farlig og grådig. Det ender som et drama, hvor både menneskeliv og økonomi er på spil.

Jens Strandbygaard er selv iværksætter, og det er egne erfaringer, han har trukket på, hvor en forretningspartner viste sig at være en anden personlighed, end han havde regnet med.

- Jeg undersøger i romanform, hvad der sker, hvis en person er mere problematisk, end man havde forestillet sig, forklarer Jens Strandbygaard.

Som forfatter er hver bog en læreproces, og Jens Strandbygaard har lært nogle ting af den første bog, som han har taget med sig, og som afspejler sig i den nye bog.