!DOCTYPE html> Nu kan du skåle i Skjern Å: Åen får egen øl og whisky | Skjern-Tarm | jv.dk

Nu kan du skåle i Skjern Å: Åen får egen øl og whisky

Laksens Hus med daglig leder Kenny Frost i spidsen er blevet forhandler af Stauning Whisky, og det nye samarbejde gør også, at lystfiskerne nu kan glæde sig over, der i oktober bliver solgt en speciel Skjern Å Whisky. Foto: Sebastian Engelberth Hansen

Nu kan du skåle i Skjern Å: Åen får egen øl og whisky

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Laksefiskeriet i Skjern Å begynder tirsdag, og i den nye sæson satser Laksens Hus på samarbejder med lokale alkoholproducenter.

SKJERN: Med hånden på rattet og øjnene på dybdemåleren navigerer fiskemesteren Søren Larsen med en vigtig last. For i bunden af den lille motorbåd står en egetræstønde. 50 liter gyldne dråber indeholder tønden, som egentlig er fra Frankrig, men mest af alt er kostbar, fordi indholdet stammer fra Stauning Whisky.

Whiskytønden sejlede mandag på Skjern Å for at tage turen fra Stauning til Albæk; en tur på mere end fire timer. Det er nemlig i Albæk, Laksens Hus ligger, og whiskyens ankomst fejrede en gammel tradition på en ny måde.

Tirsdag smider hundredvis af lystfiskere snøren i vandet, når laksesæsonen begynder i Skjern Å, og for at fejre det, har Stauning Whisky og Laksens Hus indgået et spritnyt samarbejde.

Laksefiskeri og whisky hører nemlig mere end godt sammen. For når man skal fejre, at en ekstrastor laks bed på, eller man om aftenen sidder og nørkler med at binde fluer, hører det sig til med en god whisky. Sådan er det i hvert fald i whiskyens hjemland, Skotland, hvor fiskeri også hører til en af hovedhobbyerne.

- Whisky og laksefiskeri går hånd i hånd, ligesom kaffe og chokolade eller store bøffer og rødvin. Så lige siden jeg fik arbejdet med at sørge for at få lystfiskerturister til Skjern Å, har det været planen for mig at indlede et samarbejde med Stauning Whisky. Nu når vi har lokal whisky i verdensklasse, og vi har en å, der er på vej frem til international klasse, er det helt perfekt, at det kan gå hånd i hånd, siger den daglige leder af Laksens Hus, Kenny Frost.

Borgmester Hans Østergaard (V) var en af de tilskuere, der mandag mødte op for at se whiskyen indtage Laksens Hus. Han hoppede endda om bord på båden det sidste stykke og fik derfor debut på Skjern Å.

- Det var en rigtig god idé at fremhæve nogle af de styrker, vi har i kommunen; i det her tilfælde først og fremmest lystfiskeriet og at få fortalt en god historie om det ved at kombinere det med Stauning Whisky, siger borgmesteren.

Jeg tror på, at de der lystfiskerhistorier kravler ind i tønden. Sikke en stemning, tønden skal leve i i et halvt år.
Kenny Frost, daglig leder, Laksens Hus
Whiskytønden skulle trækkes det sidste stykke til Laksens Hus, efter den kom på land. Foto: Sebastian Engelberth Hansen
Whiskytønden skulle trækkes det sidste stykke til Laksens Hus, efter den kom på land. Foto: Sebastian Engelberth Hansen

Whisky bliver en sjælden udgave

Den nye Skjern Å Whisky er ikke en ny whisky fra Stauning Whisky, men det er en af de whiskyer, destilleriet allerede laver. Forskellen er bare, at whiskyen skal stå i Laksens Hus, hvor den skal lagre mere, end whiskyen normalt gør.

Den ekstra tid i den franske egetræstønde ændrer både whiskyens smag og farve; så selvom Skjern Å Whiskyen ikke er en specialfremstilling, bliver whiskyen den eneste af sin slags og den eneste med den smag, når den bliver solgt ved laksesæsonens udgang i oktober. Og så har whiskyen også en ingrediens, de færreste kan prale af - al lystfiskersnakken, der flyver i luften i Laksens Hus.

- Jeg tror på, at de der lystfiskerhistorier kravler ind i tønden. Sikke en stemning, tønden skal leve i i et halvt år, siger Kenny Frost med et grin.

Samarbejdet med Stauning Whisky løber i første omgang i en håndfuld år. Hvis alt går vel, kan de 50 liter, som giver mellem 80 og 90 flasker, meget vel blive til 200 liter til næste år.

- Vi har da tønder, der er større end den på 50 liter, så det kunne da være, den skulle vokse til næste år, siger medstifter af Stauning Whisky Henning Svoldgaard med et smil.

Næstformand i Skjern Å Sammenslutningen og byrådsmedlem for Venstre Ole Knudsen, Søren Larsen fra Center for Vildlaks samt borgmester Hans Østergaard tog den sidste del af åturen med whiskyen. Søren Larsen var med helt fra Stauning. Foto: Sebastian Engelberth Hansen
Næstformand i Skjern Å Sammenslutningen og byrådsmedlem for Venstre Ole Knudsen, Søren Larsen fra Center for Vildlaks samt borgmester Hans Østergaard tog den sidste del af åturen med whiskyen. Søren Larsen var med helt fra Stauning. Foto: Sebastian Engelberth Hansen

Rækker Mølle genopliver Skjern Å Øl

Hvis man ikke kan vente til oktober med at støtte laksene i Skjern Å, eller man bare hellere vil drikke øl, har Rækker Mølle Bryghus sørget for, det kan lade sig gøre. Bryghuset udgiver nemlig som noget nyt Skjern Å Øl. Den sælges i lokale supermarkeder og butikker.

Den ene øl er den almindelige pilsner med en ny etikette, mens den anden er en helt ny og tyskinspireret Kellerbier. For hver øl, der bliver solgt, går der tre kroner til at gøre livet bedre for de lokale laks og lystfiskere.

- Jeg tror, det er en god idé, og så håber vi bare, at folk kan lide øllen, siger brygmester Thomas Horacek.

Mylius Erichsens Bryghus har tidligere lavet en Skjern Å Øl, men navnet er ikke i brug længere, og det har Rækker Mølle Bryghus altså nu gjort noget ved.

Nu kan du skåle i Skjern Å: Åen får egen øl og whisky

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce