Likør-producent i Finderup udvider med nye eddiker

Dorte og Benny Agerbo udvider deres sortiment til også at indeholde eddiker. Foto: Jørgen Kirk.

Likør-producent i Finderup udvider med nye eddiker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bryggeriet i Finderup udvider nu med nye eddiker, som bygger på de likører, de allerede producerer.

Finderup: Har du nogensinde smagt eddike med smag af gran eller æble? Hvis ikke, så har du nu muligheden. Westjysk Smag i Finderup er netop begyndt at sælge deres første eddiker.

Bryggeriet er i forvejen kendt for deres likører, de fremstiller med produkter, de finder i deres egen baghave.

- Graneddiken er en sød eddike, som direkte fra flasken kan bruges til salat. Man kan også bruge den til at gratinere fisk og østers, fordi den samtidig har en krydret smag. Æbleeddiken er syrlig, så den er mere til madlavning. Man kan bruge den, når man steger kød eller grøntsager. Så kan man hælde det på panden til sidst og give det et opkog. Selve eddiken fordamper, men smagen sidder tilbage i kødet eller grøntsagerne, siger Dorte Agerbo, der sammen med sin mand Benny, ejer og driver Westjysk Smag.

I forbindelse med udvidelsen af sortimentet holder virksomheden lørdag 24. august åbent bryggeri.

- Vi viser rundt og åbner dørene ind til bryggeriet. Vi fortæller kort, hvad vi laver og viser, hvor vi har vores råvarer fra. Og så giver vi kaffe og kage, siger Dorte Agerbo.

En syrlig og en sød eddike er de første på markedet. Hvis man vil vide mere, holder Westjysk Smag åbent bryggeri lørdag 24. august. Pressefoto.
En syrlig og en sød eddike er de første på markedet. Hvis man vil vide mere, holder Westjysk Smag åbent bryggeri lørdag 24. august. Pressefoto.

Det smager hammergodt

Selvom man måske skulle tro, at likører og eddiker ligger lidt langt fra hinanden, forholder virkeligheden sig anderledes.

- Vi havde fået nogle asparges, som Benny lavede likør af. Den smagte også af asparges, men den var svær at sælge som likør. Vi prøvede det samme med gulerod. Det var simpelthen for underligt, griner Dorte Agerbo, inden hun fortsætter:

- Vi lod likøren stå i tre år, så den fik den eddikesmag, og nu smager den bare hammergodt. Så Benny sagde, at det er det, vi skal gøre med andre likører også. Så det gjorde vi. Det er ham, der er hjernen bag det hele, siger hun.

I praksis foregår det sådan, at Westjysk Smag først fremstiller likøren. Herefter tilsætter de eddikemor, og efter minimum et halvt år er eddiken klar. Derfor tager bryggeriets eddike også udgangspunkt i de likører, som de allerede producerer.

I løbet af et par måneder kommer også en mælkebøtteeddike og lidt senere en jordbæreddike.

Likør-producent i Finderup udvider med nye eddiker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce