Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

LA i kreativ tyvstart på hjul

Liberal Alliance mener, at man befinder sig på den rigtige side af loven med valgtraileren på privatjord ved Ringkøbing. Foto: Anne-Mette Skaanning

LA i kreativ tyvstart på hjul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens det er ulovligt at hænge valgplakater op, er det helt i orden med politiske reklamer på hjul. Det benytter Liberal Alliance sig af.

Ringkøbing: Når kampagnekassen er slunken, så gælder det om at tænke kreativt for at få opmærksomhed.

Det kan Liberal Alliance snakke med om.

I denne uge har spidskandidat Bent Brodersen placeret en trailer med billeder af de fire byrådskandidater på privat jord ved rundkørslen på Holstebrovej. Godt nok er der endnu ikke åbnet for opsætning af valgplakater. De regler gælder imidlertid ikke for plakater på hjul, fastholder han.

- Vi er en lille organisation, så vi er nødt til at tænke anderledes. Men faktisk har vi undersøgt det først, fortæller han.

Liberal Alliance læner sig op af en partifælle, der er kandidat til byrådet i Esbjerg, som gennem et stykke tid har kæmpet med Vejdirektoratet for at få myndighederne til at blåstemple sin trailer på en privat mark ved en trafikeret landevej.

Ifølge Jyske Vestkysten forsøgte Vejdirektoratet at erklære valgtraileren ulovlig - i sidste omgang med henvisning til regler for skiltning i det åbne land. Men da det hører under Miljøstyrelsen, lukkede Vejdirektoratet sagen. Naturbeskyttelsesloven giver ifølge avisen ingen specifik grænse for, hvor lang tid før et valg, man må profilere sig som kandidat. Og derfor bliver valgtraileren på Esbjerg-kanten stående.

- Valgkampen er jo i fuld gang. Man må annoncere og plastre sin bil til med valgplakater, og der er gadearrangementer med valgplakater. Så måske er de nuværende regler bare ikke i trit med tiden, mener Bent Brodersen, der mener, at han ikke snyder på vægten ved at udnytte reglerne.

Kritik af elektronisk valgplakat: Det hører ingen steder hjemme
Valgkampen er jo i fuld gang. Man må annoncere og plastre sin bil til med valgplakater, der er gade arrangementer med valgplakater. så måske er de nuværende regler bare ikke i trit med tiden
Bent Brodersen, spidskandidat for Liberal Alliance