Konservativ spidskandidat melder sig helt ud af partiet

Pia Olivia Christensen har været frontfigur for De KOnservative i RIngkøbing til både kommunalvalg og folketingsvalg siden 2016. NU trækker hun stikket. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Konservativ spidskandidat melder sig helt ud af partiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byråds- og folketingskandidat Pia Olivia Christensen har overraskende meddelt, at hun har forladt sit parti, fordi hun har brug for en tænkepause.

Ringkøbing-Skjern: Hun er stadig borgerlig og kalder partiformand Søren Pape Poulsen for enestående.

Alligevel har den konservative spidskandidat fra kommunalvalget og folketingsvalget, Pia Olivia Christensen fra Ringkøbing, nu valgt at forlade det parti, hun har repræsenteret de seneste fire år, meddeler hun på Facebook.

"Jeg har besluttet at tage en politisk tænkepause. Nogle gange kan det blot være nødvendigt at trække stikket, stoppe op og mærke sig selv og forsøge at finde hoved og hale i verden omkring een samt den verden, som er inde i én selv," skriver hun på det sociale medie.

De fire år som frontfigur hos De Konservative i Ringkøbing-Skjern kalder hun for en "vidunderlig lære- og udviklingsproces" som hun er "inderligt taknemmelig over".

Hun skriver på Facebook, at hun ikke yderlige kommentarer til den overraskende udmelding. Det har da heller ikke været muligt for Dagbladet at få kontakt med hende her til morgen.

Pia Olivia Christensen var ny i politik, da hun for snart fire år siden blev valgt som både byråds- og folketingskandidat. I forbindelse med kommunalvalget i november 2017 lykkedes det ikke for partiet at vende tilbage til byrådet. Hun fik selv 336 personlige stemmer. Ved sommerens folketingsvalg stillede hun op som Ringkøbing-Skjerns konservative bud på en vestjysk konservativ stemme på Christiansborg. Hun fik dog ikke uventet kamp til stregen fra sin partiformand, der også er opstillet i Vestjyllands Storekreds.

Det har endnu ikke været muligt at træffe den konservative formand Henning Klausen til en kommentar til Pia Olivia Christensens udmelding af partiet. Derfor er det uvist, om han har gjort sig tanker om, hvem man vil køre i stilling som ny lokal spidskandidat.

Sikkert er det, at Henning Klausen for år tilbage gerne ville have byrådsmedlem Lennart Qvist med på det konservative hold. Den gang var Qvist som bekendt medlem af Venstre. Men siden har han forladt sit parti og er i dag løsgænger i byrådet.

Konservativ spidskandidat melder sig helt ud af partiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce