Kommunen frabeder sig nye el-master og ledninger: Vil undgå negative påvirkninger

Sådan kommer de nye master til at se ud. Højden er den samme som de eksisterende master - 35 meter - men de nye master bliver breddere i toppen - 35 meter, hvilket er nødvendigt, da ledningerne fører 400.000 volt. Foto: Energinet

Kommunen frabeder sig nye el-master og ledninger: Vil undgå negative påvirkninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I et høringssvar advarer kommunen om, at nye elmaster og ledninger vil have negative påvirkninger af naturen, landskabet og den fremtidige nationalpark.

Ringkøbing-Skjern: Ringkøbing-Skjern Kommune kaster sig nu ud i kampen for at undgå gener fra den kommende 'strøm-motorvej', der vil skære sig ned gennem kommunen fra nord til syd.

Kommunen frygter "negative påvirkninger af naturen, landskabet og den fremtidige nationalpark", når der skal rejses nye elmaster og luftledninger, der skal trækkes hen over blandt andet Skjern Å.

Det er Energinet, som vil etablere en ny 400 kilovolt forbindelse fra Idomlund i Holstebro Kommune til Endrup i Esbjerg Kommune.

Derfor skal der nye ledninger op
Energinet skriver om baggrunden for de nye 400 kilovolt-ledninger:Udbygningen af vindenergi i Vestjylland er gået hurtigt og vil sandsynligvis fortsætte i de kommende år. Energien skal kunne samles op, hvor den produceres, og med de planlagte havmølleparker på Horns Rev 3 og Vesterhav Syd og Nord er det nuværende højspændingsnet i Vestjylland ikke stærkt nok.

Derudover skal forbrugerne dækkes ind når det er vindstille og forsynes med energi fra andre kilder som sol, vand eller kraftværker. Det kræver, at der er stærke forbindelser til transport af energien. De store energitransporter skal primært ske gennem det overordnede 400 kV el-transmissionsnet, og derfor vil Energinet erstatte den eksisterende 150 kV luftledning mellem Karlsgårde og Idomlund med en ny 400 kV luftledning mellem Endrup og Idomlund.

Den kraftige elforbindelse skal erstatte den eksisterende 150 kilovolt luftledning, som vil blive taget ned.

De nye master vil blive placeret med nogenlunde samme linjeføring som de eksisterende - men de nye master adskiller sig på et enkelt punkt fra de gamle.

De får samme højde - nemlig 30-35 meter, men de får en større bredde, nemlig på 35 meter. Den større bredde er nødvendig, da ledningerne fører 400.000 volt, hvilket kræver mindst fem meters afstand mellem ledningerne.

Masterne vil blive placeret i en afstand af gennemsnitligt 330 meter.

Her er høringssvaret

På tirsdag skal politikerne i teknik- og miljøudvalget diskutere et udkast til høringssvar, som forvaltningen har forfattet.

I høringssvaret argumenterer kommunen få at få projektet jordlagt gennem hele kommunen. Og hvis det ikke kan lade sig gøre vejen, så i det mindste på strækningen vest for Videbæk og ved Skjern Å.

Høringssvaret lyder:

"Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer til, at hele ledningsanlægget jordlægges i Ringkøbing-Skjern Kommune. Dette skal ses i lyset af, at Ringkøbing-Skjern Kommune har mange tekniske anlæg i det åbne land, hvor de mest markante er kommunens vindmølleparker. Ringkøbing-Skjern Kommune har siden 2007 foretaget en betydelig udbygning af vindmølleparker, så der i dag står vindmøller med en samlet effekt på 500 MW. Yderligere, er Vesterhav Syd havvindmøllepark ved at blive etableret, denne vindmøllepark består af 20 kystnære vindmøller med en samlet effekt på 170 MW.

"Ringkøbing-Skjern Kommune er den kommune i Danmark, der har den suverænt største elproduktion fra vindmøller på land. I 2017 drejede det sig om 1,14 mia. kWh ud af Danmarks samlede vindmølleproduktion (inkl. offshore) på knap 14,8 mia. kWh.

"Ringkøbing-Skjern Kommune har bidraget betydeligt til den nuværende og tidligere regeringers målsætning indenfor bæredygtig grøn omstilling, hvilket har givet Danmark en styrkeposition på energiområdet. Denne position har haft stor betydning for grøn eksport og danske arbejdspladser. Derfor finder Ringkøbing-Skjern Kommune det rimeligt, at kommunen og dens borgere tilgodeses i forbindelse med Energinets udvidelse af det danske 400 KV net ved at jordlægge ledningsanlægget.

"Hvis ledningsanlægget mod Ringkøbing-Skjern Kommunes ønske ikke jordlægges på hele strækningen, ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune, at der især skal være fokus på at jordlægge ledningsanlægget ved Videbæk og ved Skjern Å.

"Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder for at etablere en nationalpark, som skal omfatte Skjern Å området. Området omkring Skjern Å har både kommunal og national interesse, som et område med natur- og landskabsinteresser. Derfor bør ledningsanlægget jordlægges ved Skjern Å for at undgå negative påvirkninger af naturen, landskabet og den fremtidige nationalpark.

"Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en helhedsplan for Videbæk Vest, som udlægger 70 ha til fremtidige boligområder vest for Videbæk. Det er hensigten i helhedsplanen, at der skal være grønne kiler mellem boligområderne. Således der opnås en interaktion mellem natur og boligområde, og overgangen mellem by og land sløres."

Vi har lyttet

Hos Energinet fortæller projektleder Christian Jensen, at man allerede har foretaget en besigtigelse og lyttet til lokale ønsker.

Det betyder blandt andet, at den nye linjeføring vil gå længere vest om Videbæk af hensyn til boligområdet. De nye master vil også blive placeret vest for Herborg, som altså kan se frem til at få de eksisterende master og ledninger ud af byen.

Den største hurdle er dog Skjern Å-området, som projektleder Christian Jensen kalder et "fokusområde".

- En miljøkonskvensberegning skal afgøre, om der kan trækkes kabler over Skjern Å og hvilke konsekvenser det vil have for miljøet. Så vil der blive truffet en beslutning i samarbejde med Miljøstyrelsen, siger Christian Jensen.

Lodsejere til møde

Projektet skal igennem den første offentlighedsfase, der løber fra den 9. april til 9. maj.

Energinet har inviteret til informationsmøde for lodsejere inden for planlægningsområdet samt for lodsejere, der ligger op til 150 meter udenfor. Informationsmødet holdes 18. april i Videbæk Idræt og Fritidscenter.

Kommunen frabeder sig nye el-master og ledninger: Vil undgå negative påvirkninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce