Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Julemanden og juletoget ankom til Hemmet

Alle de deltagende fik mulighed for at få en tur ombord på juletoget. Pressefoto

Julemanden og juletoget ankom til Hemmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

1. søndag i advent blev der traditionen tro holdt juletræsfest i Hemmet.

Hemmet: Solen skinnede over Hemmet og over alle de mange fremmødte, der stod klar til at hilse på julemanden 1. søndag i advent.

Julemanden havde siden sidste jul sovet på loftet i Dagli' Brugsen. Han blev vækket af de mange glade børn, der var samlet udenfor butikken.

Træt og tung i kroppen kom julemanden ud - men glad og vågen blev han, da han så de mange børn og voksne, der denne søndag stod klar udenfor til at tage godt imod ham.

Mange børn ville have et klem af julemanden, og et enkelt barn fik endda afleveret sin sut til julemanden.

Lys i juletræet

På pladsen mellem brugsen og kirken havde sogneforeningen gjort det store juletræ klar - nu manglede der kun at blive pustet liv i alle lysene.

Børnene i Hemmet og omegn har frisk luft i lungerne, og efter tre store pust blev lysene tændt.

Efter dans om træet var der mulighed for at få en gratis tur i Hemmet Lokalbane - det lokale juletog. Der var rift om pladserne, men alle fik en tur rundt i byen.

I Hemmet Aktivitets- & Kulturhus ventede der gløgg og æbleskiver. De 16 udstillere havde gjort deres boder klar til salg af både julegodter, julepynt og julegaver.

I foyeren stod det store juletræ pyntet, og harmonikapigen Karin Gravengaard spillede op til sang og dans om træet. Efter dansen var der slikpose og sodavand til alle børnene.

Ved dagens afslutning kunne arrangørerne fra sogneforeningen, Dagli' Brugsen og Hemmet Aktivitets- & Kulturhus tilfreds kigge tilbage på en god søndag med stor opbakning fra både Hemmet og de omkringliggende sogne.

/EXP