Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Handicappet dreng glemt i skolebus

Drengen skulle have været afleveret på Skjernåskolen, men blev glemt i bussen, da chaufføren blev syg. Arkivfoto

Handicappet dreng glemt i skolebus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drengen skulle afleveres ved skolen fredag, men chaufføren blev syg og kørte hjem, hvorefter drengen sad alene i bussen i otte timer.

SKJERN: - Jeg synes, det er hårdt at tænke på, hvad han mon har tænkt, da han sad der. Han er en stille og rolig dreng, og han har bare siddet og ventet.

Louise Kristensen er ked af det. Hendes 15-årige dreng sad fredag otte timer alene i en bus, da chaufføren havde glemt at aflevere ham ved Skjernåskolen.

Drengen er handicappet og har et udviklingsniveau, der svarer til en fem-årig. Derudover lider han af epilepsi.

Selv om han havde madpakke med, spiste han den ikke, da han er en dreng, der følger helt faste mønstre for, hvornår og hvor man gør hvad.

- Han var noget mut og alvorlig, da de fandt ham, og han begynder at græde, når vi snakker om det. Vi har valgt at få psykologhjælp til ham, forklarer Louise Kristensen, der sammen med sin mand Niels Kristensen var gennem enhver forældres mareridt, da de fredag eftermiddag undrede sig over, at drengen ikke var kommet hjem.

Børne- og familieudvalgsformanden er chokeret over dreng glemt i bus

Ingen undrede sig

Ved 7.30-tiden fredag morgen blev drengen afhentet på familiens bopæl i Skjern og skulle bringes til Skjernåskolen.

Imidlertid blev chaufføren syg, og da han mente, at den 16-personers store bus var tom, vendte han hjem for at gå i seng. Det skete omkring klokken 8.

På skolen blev der ikke taget særlig notits af, at drengen ikke var der. På Skjernåskolen går man nemlig ud fra, at hvis børnene ikke møder i skole, er det, fordi de er syge.

Omkring klokken 16 blev forældrene ængstelige, da drengen ikke var kommet hjem. De ringede derfor rundt, og lidt efter klokken 16 fik de at vide, at han var blevet fundet, siddende i bussen. Fem minutter efter blev de genforenet med deres dreng.

Mandag var forældrene til møde på Skjernåskolen sammen med de øvrige parter.

- Vi fik at vide, at chaufføren ikke var gået efter sin liste, fortæller Louise Kristensen.

Forældrene fik klarlagt hændelsesforløbet, og der blev drøftet, hvad der kan gøres i fremtiden for at der aldrig sker noget lignende igen.

Det skal ske ved at kigge på forskellige procedurer.