Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Hårdt slid før de to point var hjemme

Tibor Ivanisevic stod en fin kamp for Skjern med en redningsprocent på 39. Arkivfoto

Hårdt slid før de to point var hjemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skjern Håndbold fik sæsonens første sejr, da Mors/Thy Håndbold blev slået 30-26. Men Skjern måtte arbejde utroligt hårdt for de to point.

888ligaen: Hvis der var nogen, der troede, Skjern Håndbold bare ville tromle hen over Mors/Thy Håndbold i Skjern Bank Arena onsdag aften, så kunne de godt tro om igen.

For Skjern måtte arbejde utroligt hårdt for de to point, og det var først i de sidste ti minutter, at sejren blev kørt i hus fra føring på 21-20 til 30-26.

Skjerns spil hang ikke sammen i lange perioder. Forsvaret skulle bruge lang tid for at komme i gang, og helt godt blev det først mod slutningen, hvor målmand Tibor Ivanisevic tog pænt fra.

I angrebet kneb det at finde rytmen på en dag, hvor både Kasper Søndergaard og René Rasmussen var ude fra start sammen med målmand Emil Nielsen, der vrikkede rundt på en ankel under opvarmningen.

Der blev lavet for mange fejl i angrebet, og ikke alt var lige kønt.

Men til gengæld var der vild fight. Det så man tydeligt i slutfasen, hvor Bjarte Myrhol fik fire minutters udvisning. Men de fire minutter vandt Skjern 4-2, og så var det afgørende hul skabt.

Anders Eggert blev topscorer med otte mål, hvor af de seks var på straffekast.

Skjerns næste kamp er hjemme på søndag i Champions League mod Dinamo Bucuresti.