HTX'ere kan komme til Zambia på studieophold

Eleverne fra Skjern skal blandt andet opleve Victoria Falls på deres rejse til Zambia. Arkivfoto: Henrik Dreboldt/Scanpix

HTX'ere kan komme til Zambia på studieophold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SKJERN: Fire uger i Zambia med Mellemfolkeligt Samvirke som samarbejdspartner.

Det tilbud får eleverne i 1.g på Gymnasiet HTX i Skjern i disse dage.

Rejsen skal finde sted i 2.g, og senere i denne måned skal eleverne give besked, om de har lyst til at komme med på turen, der kommer til at koste 19.000 kroner i egenbetaling.

Minimum 12 og maksimalt 38 kan være med på turen, der river fire uger ud af den vestjyske hverdag på skolen og giver et indblik i en verden, der ligger langt fra den, eleverne kender.

- Som gymnasium er vi forpligtet til at være globale og give almen dannelse. Nogle arrangerer studieture til USA, men vi vil gerne gøre det lidt anderledes og give eleverne nogle oplevelser, de ikke lige får som turister, siger John Lemming, rektor på Gymnasiet HTX i Skjern, der er meget spændt på, hvor mange elever, der vil med på turen.

De fire uger er tilrettelagt med et særligt tema hver uge.

Den første uge handler om den kulturelle og historiske kontekst, hvor de danske elever ffølger studerende i Zambia og deltager i undervisning. Ugen byder desuden på en naturoplevelse i særklasse med et besøg ved Victoria Falls.

Anden uge handler det om beskyttelse af truede dyrearter, hvor eleverne skal se på, hvad der ud fra et teknologisk synspunkt kan gøres for at forbedre vilkårene for elefanterne.

Tredje uge er højaktuel, for den handler om klimaforandringer og hvilke teknologier, man skal tage i brug.

Turen slutter den fjerde uge af med affaldsproblematikker og genbrug i Zambia.

- Det er flere store samfundsmæssige og teknologiske emner, som skal behandles på gymnasialt niveau, forklarer John Lemming.

HTX'ere kan komme til Zambia på studieophold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce