Genbrugspladser i Ringkøbing-Skjern skraber bunden: Blandt de korteste åbningstider i Danmark

Selvom Ringkøbing-Skjern ligger blandt de 10 dårligste kommune i landet, når det gælder åbningstider på genbrugspladsen, så bliver det ikke ændret uden videre. Der er nemlig ikke behov for længere åbningstider på genbrugspladsen, som det ser ud lige nu, mener formand for teknik-og miljøudvalget, John G. Christensen (S). Arkivfoto: Jørgen Kirk

Genbrugspladser i Ringkøbing-Skjern skraber bunden: Blandt de korteste åbningstider i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Genbrugspladserne i Ringkøbing-Skjern Kommune har i gennemsnit kun åbent 7,5 timer om dagen. Det giver en placering blandt de kommuner, hvis genbrugspladser har kortest åbningstider i Danmark. Det kan give problemer for små håndværksvirksomheder, mener erhvervsorganisation. Behovet er der ikke, siger udvalgsformand.

RINGKØBING-SKJERN: Du skal være hurtig, hvis du skal af med affaldet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Med en gennemsnitlig åbningstid på 7,5 timer om dagen ligger kommunens 11 genbrugspladser blandt de dårligste ti, når det drejer sig om at holde åbent. Det viser en analyse foretaget af Dansk Byggeri.

Til sammenligning er gennemsnittet i Midt- og Vestjylland på 10,5 timer. Her ligger Holstebro blandt kommunerne med længst åbningstider i området med et gennemsnittet på 11 timer. Hos Herning hedder det 10,5 timer i gennemsnit.

På landsplan havde 16 kommuner i 2017 genbrugspladser med døgnåbent. Det tal er i 2019 mere end fordoblet til 37. Man kommer dog til at spejde længe, hvis man leder efter en genbrugsplads med døgnåbent i Midt- og Vestjylland, for ingen af genbrugspladserne i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg har døgnåbent.

Det kan måske godt gå for de 'almindelige' borgere, men erhvervsorganisationen Dansk Byggeri hæfter sig ved de udfordringer, som de korte åbningstider kan medføre for små håndværksvirksomheder.

"Det er vigtigt for mange mindre virksomheder, at de nemt kan komme af med affaldet, så de ikke skal køre unødigt langt eller på tidspunkter, der passer dårligt ind i arbejdsdagen. Derfor er det en forbedring af den kommunale service over for de mindre virksomheder, at de oftere kommer til en genbrugsplads, hvor porten er åben i tidsrummet mellem 7-17", lyder det i en pressemeddelelse fra erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Maria Rask Hetoft Pedersen.

Ringkøbing-Skjern Kommunes genbrugspladser ligger i bunden, når det gælder åbningstider. Foto: Dansk Byggeri.
Ringkøbing-Skjern Kommunes genbrugspladser ligger i bunden, når det gælder åbningstider. Foto: Dansk Byggeri.

Intet øget behov lige nu

Men længere åbningstider på genbrugspladserne i Ringkøbing-Skjern Kommune kan man godt skyde en hvid pind efter - i hvert fald som tingene ser ud lige nu.

Behovet for længere åbningstider er der nemlig ikke, mener formand for teknik- og miljøudvalget John G. Christensen (S).

- Vi har forsøgt os med det. Vi lavede et forsøg for to-tre år siden, hvor vi lavede et tjek på det. Men de mængder affald, der kom ind, viste sig ikke at være så store, og omkostningerne ved at holde længere åbent viste sig at blive for høje, siger John G. Christensen.

Selve forsøget varede dog kun to weekender, så udvalgsformanden tager det forbehold, at med så lille en stikprøve, "så er spørgsmålet, om vi har ramt rigtigt".

Derfor er han heller ikke bleg for at sætte affaldssortering og genbrugspladserne på dagsordenen i udvalget igen.

- Alle vil jo gerne have, at man har åbent, når man selv lige har behov for det, men set ud fra et økonomisk synspunkt er vi altså nødt til at have styr på, hvor lang tid vi har åbent, for det koster. Det betyder ikke, at vi ikke kan se på det på et senere tidspunkt og få det indrettet anderledes, siger han.

Et muligt fremtidsscenarie er, at man kan gøre nogle af genbrugspladserne selvbetjente.

- Så vil der være en nummerpladescanner, når man kører ind, og der vil være overvågning af pladsen, så vi kan holde øje med, hvad der kommer ind, og at de kommer de rigtige steder hen. Det har vi hørt om fra andre steder. Det er nødvendigt at lave lidt hård kontrol, indtil det kører. Det er sådan noget, vi vil tale om i den store pakke, når vi taler om genbrug og affaldssortering, siger udvalgsformanden.

- Så vi afviser ikke at se på området, men vi har ikke noget på bedding lige i øjeblikket. Vi ser på vores genbrugspladser og sorteringsområde, og det kommer der et udspil omkring i efteråret, siger han.

Genbrugspladser i Ringkøbing-Skjern skraber bunden: Blandt de korteste åbningstider i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce