Gammelt klubhus skal sikres efter skade


Gammelt klubhus skal sikres efter skade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SKJERN: Et kraftigt blæsevejr rev tirsdag eftermiddag taget af en overdækning foran det gamle klubhus på Skjern Stadion, og nu vil SG Fodbold, der bruger bygningen, sørge for, at det er forsvarligt at færdes omkring klubhuset.

- Det er et sted, hvor der færdes mange, og vi skal sørge for at det er forsvarligt for alle. Jeg har ikke set skaden, men jeg vurderer, at selve bygningen ikke har taget skade, så det bliver nok noget med, at vi fjerner hele overdækningen, siger Niels Peter Olesen, formand for Skjern GF Fodbold.

Reelt set er det kommunen, der ejer bygningen, men det er SG Fodbold, der har brugsretten til den. Derfor skal klubben også i dialog med kommunen om skaden og hvad der skal gøres.

Niels Peter Olesen fortæller til Dagbladet, at klubben ikke bruger huset i det daglige. Da kulturcentret blev udvidet i 2003, flyttede klubben over i de nye bygninger, og det tidligere klubhus har siden levet en tilbagetrukket tilværelse. For nogle år siden blev det brugt af løbeklubben, men løberne benytter den ikke længere. Dog er der en del unge seniorspillere, der bruger klubhuset efter træning, hvor de mødes og hygger sig i de gamle lokaler, og desuden er der trukket en del strøm fra huset til blandt andet stadionbelysningen, så bygningen er stadig til nytte.

Gammelt klubhus skal sikres efter skade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce