Gammel kending bliver formand for Konservative

Henning Klausen har i to omgange været konservativ formand, nu er han blevet det igen. Arkivfoto

Gammel kending bliver formand for Konservative

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere formand for Konservative i Ringkøbing-Skjern vender nu tilbage i spidsen for den lokale afdeling. Det sker med fokus på det kommende folketingsvalg.

Ringkøbing-Skjern: Han har prøvet det før.

Erhvervsmanden Henning Klausen har i flere omgange været formand for Konservative i Ringkøbing-Skjern. Nu vender han tilbage som partiets lokale frontfigur.

- Jeg har fået lidt bedre tid, og synes stadigvæk at politik er utrolig spændende, lyder begrundelsen fra Henning Klausen, der overtager posten efter Jesper Hemmet Omer.

Skiftet skete på partiets generalforsamling.

Ifølge Henning Klausen bliver der nu fuldt fokus på det kommende folketingsvalg, hvor den lokale kandidat Pia Oliva Christensen skal være med til at sikre et godt valg.

- De næste måneder bliver rigtig spændende, hvor der skal kæmpes for fremgang til folketingsvalget for Det Konservative Folkeparti - og at Ringkøbing-Skjern får valgt en lokal folketingskandidat, som bor i kommunen, siger han med skjult henvisning til, at Konservative er helt alene om at have en helt lokal kandidat på listen.

Pia Olivia Christensen vil i en valgkamp bakke op om regeringens forslag om at nedlægge regionerne og noterer med tilfredshed, at en sundhedsreform lægger op til at sikre nærhed for patienterne. Hun kalder det nødvendigt, at kommunerne får flere penge til de opgaver, som er blevet tilført, ligesom indsatsen på psykiatriområdet skal styrkes, mener hun.

På generalforsamlingen blev der valgt en ny bestyrelse, som nu består af: Formand Henning Klausen, Ringkøbing, Næstformand Johs. Dideriksen, Videbæk og menige bestyrelsesmedlemmer Lars-Henrik Hyttel, Hvide Sande, Ulrik Lindvald, Tim og Jens Jørn Jacobsen, Ringkøbing.

Gammel kending bliver formand for Konservative

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce