Fysisk aktivitet forhaler demens: Få inspiration på tre møder

Kommunen inviterer til tre inspirationsmøder, hvor interesserede kan lære mere om dementes muligheder for fysisk aktivitet. Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune

Fysisk aktivitet forhaler demens: Få inspiration på tre møder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På tre inspirationsmøder vil Gregor Hein, områdeterapeut, fortælle om, hvorfor fysisk aktivitet er ekstra godt for folk, der er ramt af demens.

Videbæk/Tarm/Ringkøbing: Rejs dig op. Sæt dig ned. Sig ugedagene samtidig. Sig ugedagene baglæns.

Det er en af de øvelser, som tilhørerne til en række inspirationsmøder bliver præsenteret for.

De tre sidste torsdage i marts er kommunens plejehjem, hjemmeplejen, frivillige på plejehjemmene og andre interesserede inviteret til at høre om, hvordan fysisk aktivitet er med til at forhale udvikling af demens.

- De inviterede er primært nøglemedarbejdere på plejehjemmene, som har lyst til at gå i gang med et træningsforløb for demente. Vi kommer til at opfordre tilhørerne til at træne i hold, fordi interaktionerne gavner de demente, siger Gregor Hein, der er områdeterapeut ved Ringkøbing-Skjern Kommune.

Kommunikation og foreninger

På selve møderne komme Gregor Hein til at gå i dybden med den nationale demenshandlingsplan 2025.

I den er fremsat 23 initiativer, og punkt nummer 8 handler om fysisk aktivitet.

- Vi vil give interesserede flere og bedre aktiviteter, som de kan lave med de demente. Så kan de være med til at forhale demensens udvikling samtidig med, at de ramte bevarer deres fysiske og psykiske funktion og sociale relationer, siger han.

Møderne kommer også til at handle om, hvordan man tilpasser kommunikationen til demente.

Det kommer også til at være oplæg fra DGI, der fortæller om demensvenlige foreninger. Møderne er målrettet dem, der skal håndtere og træne demente, og derfor er både frivillige, medarbejdere, ældre og pårørende velkomne.

Møderne foregår på Plejehjemmet Bakkely, Egvad Plejehjem og Servicecenter Rødkløvervej 4 i Ringkøbing. Alle dage klokken 12-15.

Fysisk aktivitet forhaler demens: Få inspiration på tre møder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce