Forslag: Skal Skjern have et å-bad?

Jels Søbad har givet inspiration til arbejdsgruppen under Gentænk Skjern. Her er det vinterbadere, der tager en dukkert. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Forslag: Skal Skjern have et å-bad?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En arbejdsgruppe under Gentænk Skjern overvejer, om man kan skabe et rekreativt vandsportssted ved Skjern Bådehavn eller Skjern Å, hvor der kan bades og sejles.

SKJERN: Friluftsbadet i Skjern var gennem årtier et kendt og elsket sted for rekreative formål, og nu kan der være mulighed for, at konceptet kommer tilbage i en lidt ændret form - og endda tættere på naturen.

Gruppen "Det Grønne Skjern og Nationalparken" der er en del af projektet Gentænk Skjern, præsenterer nu en ide om at skabe et å-bad, hvor alle kan få sig en dukkert i Skjern Å eller stresse af i en sauna.

Udover at sommerens varme har trukket mange til vandet, er det blevet særdeles populært at vinterbade, hvilket gør det oplagt at anlægge et sted, der er dedikeret til formålet.

- Hvem skulle have et å-bad, hvis ikke Skjern skulle have et, spørger Carsten Holm Ørskov, der er temavært for arbejdsgruppen.

Faktisk er ideen i høj grad et eksempel på nytænkning.

- Det er meget oppe i tiden med at have havnebade og søbade rundt omkring, men der er ikke andre steder, der har et å-bad, forklarer Carsten Holm Ørskov.

Gruppen har ladet sig inspirere af Jels Søbad i Vejen Kommune, hvor man har gentænkt det gamle søbad og skabt et sted, der centrerer sig om vand i alle afskygninger.

Foruden de badende gæster er der også plads til at dyrke forskellige former for vandsport, og gruppen tænker et sted, hvor der er plads til kano og kajak, ligesom der skal være faciliteter til lystfiskere.

Tanken er, at å-badet kan anlægges ved Skjern Bådehavn eller ved åen, men da det hele kun er på ide-plan, har gruppen ikke lagt sig fast på noget.

Økonomisk bør det ifølge arbejdsgruppen være overkommeligt at skabe faciliteterne, men spørgsmålet er, om Naturstyrelsen kan give tilladelse til sådan et projekt. Uanset hvad er det et projekt, som gruppen gerne vil arbejde videre med.

- Der kan skabes et rigtig spændende område, både for beboerne, men også for turisterne, siger Carsten Holm Ørskov.

Ideen om å-badet præsenteres sammen med de øvrige ideer fra Gentænk Skjern ved en konference den 15. september.

Forslag: Skal Skjern have et å-bad?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce