Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Flyt mod vest - nu på tysk og engelsk

Turister tager en selfie ved Lyngvig Fyr. Men de kunne jo også bosætte sig i Naturens Rige...Foto: John Randeris

Flyt mod vest - nu på tysk og engelsk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tilflytter-hjemmeside sigter nu også på at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

RINGKØBING-SKJERN: Hvert eneste år besøger titusindvis af udenlandske turister - især tyske - Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ikke få falder for Naturens Rige og kunne egentlig godt tænke sig at flytte hertil.

- Vi og mange af de forskellige turistvirksomheder oplever, at flere af vore feriegæster er interesserede i at vide mere om job- og bosætningsmulighederne i området, siger direktør Sebastian Schaper, Ringkøbing Fjord Turisme.

Han får nu bedre mulighed for at imødekomme turisternes interesse. Kommunens hjemmeside flytmodvest.dk, der er målrettet mulige tilflyttere, findes nu også i versioner på engelsk og tysk.

Her fortælles der ikke bare om jobmulighederne i kommunen og dejlighederne i Naturens Rige. De nye sider omfatter også grundlæggende oplysninger om Danmark, danskere, det danske skatte- og velfærdssystem, mulighederne for at lære dansk og meget andet.

Desuden er der en helt konkret opskrift - trin for trin - på, hvad den enkelte skal gøre, når beslutningen om at flytte er taget.

Tiltaget glæder selvfølgelig Sebastian Schaper:

- For os er det en stor fordel, at vi nu kan henvise til de helt konkrete oplysninger på de tyske og engelske sider på flytmodvest.dk, siger han.

- Vi håber, at siderne på tysk og engelsk kan give folk i udlandet den hjælp, de behøver for at turde taget springet og flytte til Ringkøbing-Skjern Kommune, siger stabschef Thomas Andersen, der står i spidsen for indsatsen for at brande kommunen og øge bosætningen.