Flydtkjær får nye ordførerskaber: Skal tale 2+1-vej og turisme

Dennis Flydtkjær skal i gang med at læse op på nye politik-områder. Arkivfoto: Mads Dalegaard

Flydtkjær får nye ordførerskaber: Skal tale 2+1-vej og turisme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DF-folketingsmedlemmet valgt i Vestjyllands Storkreds har fået flere ordførerskaber og glæder sig til at kunne skubbe på 2+1-vejen og hjælpe turismen.

Ringkøbing-Skjern: Dansk Folkeparti måtte sige farvel til 21 folketingsmedlemmer ved valget i juni, så de resterende 16 får flere opgaver. Og Dennis Flydtkjær, der fik femteflest personlige stemmer i Ringkøbingkredsen, nemlig 1687, må påtage sig flere ordførerskaber.

Han beholder skatte-ordførerskabet og bliver nu også DFs talsmand på områderne it og tele, turisme, udviklingsbistand og færdsel.

- Jeg får plads i transportudvalget, hvilket gør, at jeg lettere kan følge 2+1-vejen til dørs. Regeringen har sagt, at aftalen om investering i infrastruktur frem til 2030 skal genforhandles, så derfor skal jeg og alle lokale kræfter igen i gang med et lobbyarbejde for 2+1-vejen, siger Dennis Flydtkjær.

Han er glad for at have fået turismeordførerskabet, da erhvervet er et af de vigtigste i Ringkøbing-Skjern.

- Der er mange lokale aktører inden for turismen, jeg kan spille bold opad og omvendt. Og fordi erhvervet er så vigtigt, at vi får udvidet rammevilkårene, så der fortsat kan skabes arbejdspladser og tjenes penge, siger Flydtkjær.

It- og teleområdet har han haft før, og han ser frem til igen at arbejde for en bedre bredbåndsdækning i landdistrikterne.

Som DFs nye ordfører på udviklingsbistand vil han arbejde for, at hjælpen fra Danmark havner i lande, hvor de gør mest gavn og gerne til de lande, der vil samarbejde om at tage deres borgere tilbage.

Ordførerskaberne har DF fordelt på partiets sommergruppemøde, som foregår i Rebild.

Flydtkjær får nye ordførerskaber: Skal tale 2+1-vej og turisme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce