Fire skal pilles af lønningslisten: Vil slanke byrådet for at spare penge

Fire taburetter i byrådet skal væk, hvis det står til Socialdemokratiet. Også SF er med på at skære i antallet af byrådsmedlemmer. Arkivfoto

Fire skal pilles af lønningslisten: Vil slanke byrådet for at spare penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både socialdemokratiet og SF forslår at reducere antallet af byrådsmedlemmer. S er klar til at skære byrådet ned til 25 medlemmer til næste kommunalvalg.

Ringkøbing-Skjern: Fire byrådspolitikere bør stryges af lønningslisten efter næste valg.

Det mener viceborgmester Søren Elbæk (S), som sammen med resten af den socialdemokratiske gruppe foreslår, at Danmarks geografisk største kommune sparer på antallet af byrådsmedlemmer - og samtidig undersøger om der fremover skal være færre politiske udvalg.

- Jeg mener, at vi må og skal gå forrest, nu hvor vi står overfor en stor sparerunde (på 300 millioner kroner over de kommende fire år, red.). Og det kan vi gøre ved også at se på os selv og den politiske struktur. Vi er i dag 29 byrådsmedlemmer. Det er flere end de kommuner, vi plejer at sammenligne os med. Vi mener, at vi sagtens kan dække alle interesser og geografiske områder med 25 byrådsmedlemmer, siger Elbæk.

I Varde nøjes man i dag med 25 byrådsmedlemmer, Holstebro har 27 folkevalgte i byrådet, mens Herning er højdespringeren blandt nabokommunerne med 31 byrådsmedlemmer.

Også SF foreslår at slanke byrådet og ændre på udvalgsstrukturen, dog uden at sætte et præcist antal på.

Ingen af de to partier lægger i deres besparelsesforslag tal frem for, hvor mange penge der er at spare, hvis man skærer i antallet af byrødder.

Sikkert er det, at viceborgmester Søren Elbæk selv stod bag forslaget om at udvide med et splinternyt erhvervs- og vækstudvalg efter det seneste kommunalvalg i 2017. Han valgte dog frivilligt at reducere sin egen formandshyre, for at regnestykket med udgifterne kunne gå op.

Hvis Socialdemokraternes forslag om kun 25 byrådsmedlemmer skulle gælde fra i morgen, så ville det koste byrådstaburetterne for Jørgen Byskov (DF), Jørgen Rabjerg (SF), Jens Højland (V) og Henrik Andersen fra Kristendemokraterne.

Fire skal pilles af lønningslisten: Vil slanke byrådet for at spare penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce