Fire landsbyer stifter forening bag klyngesamarbejde

Stiftende generalforsamling i klyngesamarbejde tirsdag 14. maj kl. 19 i Hemmet Kulturhus. PR-foto

Fire landsbyer stifter forening bag klyngesamarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stiftende generalforsamling i klyngesamarbejde tirsdag 14. maj kl. 19 i Hemmet Kulturhus

Bork/Hemmet/Sdr. Vium/Lyne: - Det er ret enkelt. Sammen står vi stærkere - både når det handler om at tale med en stemme udadtil, for eksempel over for kommunen, og når det kommer til at udnytte hinandens styrker og bygge videre på de ting, der fungerer rigtigt godt lokalt.

Sådan siger John F. Jacobsen, der er formand for Sdr. Vium Sogneforening og med i styregruppen for Bedst mod West, i en pressemeddelelse.

Tre klynger i Ringkøbing-Skjern Kommune
Landsbyklynger er en model for landsbyudvikling, som skal understøtte samarbejder på tværs af landsbyer. Målet er, at vise nye veje til hvordan dette samarbejde kan skabe grundlag for det gode liv på landet. Kampagnen løber indtil udgangen af 2019 og er støttet af Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden.Der er tre klynger af samarbejdende landsbyer i Ringkøbing-Skjern Kommune:

- VestRum: Hee, Hover, No, Stadil, Tim, Torsted og Vedersø

- Friskvind: Velling, Højmark, Lem, Dejbjerg og Stauning

- Bedst mod West: Bork, Hemmet, Sdr. Vium og Lyne

Fire landsbyer

Efter succesen Åben Landsby i 2017, hvor de fire landsbyer i fællesskab slog dørene op for at vise potentielle tilflyttere det gode liv på landet, var der ikke langt til at tage det næste skridt og gå ind i opstartsfasen i klyngesamarbejdet Bedst mod West. En fase, der har handlet om at få skabt fælles fodslaw på en række punkter, der giver mening for alle landsbyerne.

En af de seneste succeser i samarbejdet er bevillingen fra Realdania på 410.00 kroner til at skabe et fælles hus for de 279 unge mellem 16 og 23 år i klyngen. Der er kig på Nr. Bork gamle købmandsbutik som de fysiske rammer for unge på tværs af de fire landsbyer. Ungehuset skal indeholde alt fra fester, spilleaftener, onsdagshygge og sportsarrangementer.

- Vi er gode til at bruge hinanden, og det skal være endnu nemmere at krydse sognegrænserne - vel at mærke uden at det føles som en grænse. Det er noget, der falder de unge helt naturligt, og for os lidt ældre frivillige er det fantastisk godt, at næste generation også ønsker at involvere sig i arbejdet, siger John F. Jacobsen.

Stiftende generalforsamling

John F. Jacobsen håber, at rigtig mange borgere møder op til den stiftende generalforsamling, hvor der ikke er tilmelding, men til gengæld lovning på en kop kaffe, nyt fra arbejdsgrupperne og introduktion fra viceborgmester Søren Elbæk.

- Det er en fornøjelse, når mange gode kræfter slår sig sammen og arbejder for at styrke sammenhængskraften og fællesskabet i de mindre samfund, siger Søren Elbæk, viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Fire landsbyer stifter forening bag klyngesamarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce