Erhvervsrådet vil med ny fælles portal styrke det vestjyske fødevareerhverv

Ringkøbing-Skjern Kommune og erhvervsråd lancerer nu en ny fælles fødevareportal - en hjemmeside, der skal præsentere de lokale fødevareproducenter samlet. Privatfoto

Erhvervsrådet vil med ny fælles portal styrke det vestjyske fødevareerhverv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervsråd Ringkøbing-Skjern lancerer en samlet portal for fødevareproducenter i kommunen. Pengene til portalen kommer fra Ringkøbing-Skjerns vækstmidler, og byrådet bakker da også op om initiativet.

Ringkøbing-Skjern: Et nyt digitalt fødevareunivers på hjemmesiden www.rsfødevarer.dk skal fungere som et digitalt flagskib for de mange tiltag, som fødevarepolitikken er med til at skabe - og den skal sikre, at de gode historier om lokale nicheprodukter og initiativer bliver fortalt og udbredt - også ud over kommunegrænsen, fastslår Erhvervsråd Ringkøbing-Skjern og Ringkøbing-Skjern Kommune, der står sammen om den nye hjemmeside.

- Spisekammeret rummer alt, hvad hjertet kan begære af vestjyske smagsoplevelser og bygger på en ånd af iværksætteri, driftighed og modet til at nytænke, siger erhvervsdirektør i Erhvervsråd Ringkøbing-Skjern Hans Jørn Mikkelsen, i en pressemeddelelse.

Udviklingschef i Center for Fødevareudvikling Søren Holm fortæller, at "fødevarer er en af Ringkøbing-Skjern Kommunes erhvervsmæssige styrkepositioner - og en faktor, der bl.a. via den kulinariske rugekasse i Fødevareparken trækker nye initiativer og idéer - og ultimativt nye virksomheder til kommunen".

De gode historier

Søren Holm påpeger at det netop derfor er relevant at samle de gode historier og eksempler til styrkelse af stoltheden lokalt blandt ellers så beskedne vestjyder - og til inspiration for andre, der måske står og er lige ved at tage skridtet ud ad en ny kulinarisk vej.

Pengene til den digitale platform kommer fra kommunens vækstmidler, og initiativet understøttes af, at byrådet i april vedtog en ny fødevarepolitik for de kommende år. Blandt målsætningerne er en styrkelse af fødevarefortællingen og støtte til udvikling af fødevareerhvervet.

- Fødevarer er et indsatsområde, hvor vi allerede står stærkt både lokalt, nationalt og internationalt, siger Søren Elbæk, viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune og medlem af Foodboard, der som rådgivende nævn bl.a. skal generere idéer og komme med initiativer til at udvikle fødevareområdet.

Synliggørelse

- www.rsfødevarer.dk skal synliggøre de mange tiltag og aktiviteter, vi har på området, samt understøtte og styrke vores vision om at udvikle et stærkt vestjysk fødevareerhverv. Det digitale fødevareunivers skal sikre, at de gode historier og resultater, som fødevarepolitikken er med til at understøtte formidles og derved bidrage til profileringen og positioneringen af Ringkøbing-Skjern Kommune som attraktiv fødevaredestination, forklarer Søren Elbæk.

Erhvervsrådet vil med ny fælles portal styrke det vestjyske fødevareerhverv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce