Efterlyser vidner i mystisk sag: Mand blev overfaldet i sin egen have

Arkivfoto: Michael Bager

Efterlyser vidner i mystisk sag: Mand blev overfaldet i sin egen have

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet leder efter to mænd, der slog en 50-årig mand fra Tarm ned. Samtidig har flere borgere i Lem set to til tre personer gå og kigge ind ad vinduer.

TARM: Da en 50-årig mand fra Tarm kom hjem til sit hus på Svalevej i Tarm torsdag aften i sidste uge, spottede han en ukendt mand, der gik på den anden side af huset. Den 50-årige gik ud til manden og spurgte ham, hvad han lavede på privat grund.

- Den ukendte mand svarede "fuck you", og i det samme fornemmede den 50-årige, at der var en person mere, fortæller politikommissær Bjarne Højgaard fra lokalpolitiet i Ringkøbing.

Den 50-årige rakte en arm op foran sig for at afværge, men blev alligevel ramt så voldsomt, at han gik ud som et lys. Da han kom til sig selv, var manden og den anden person, der også formodes at være en mand, forsvundet fra haven.

- Han tog på sygehuset i Herning med alvorlige skader på armen, siger Bjarne Højgaard.

Vindueskiggere i Lem

Den 50-årige tarmbo, der bor alene i huset, anmeldte dog først overfaldet tirsdag i denne uge, hvilket blandt andet har betydet, at politiet efter mange dages regn ikke kunne finde spor i haven efter voldsmændene.

- Folk kan godt være meget chokerede, når sådan noget sker. Så det er ikke ualmindeligt, at anmeldelsen kommer noget senere, forklarer Bjarne Højgaard, der betegner sagen som usædvanlig.

De seneste dage har politiet flere gange været i Lem for at kigge efter to mænd og en kvinde, efter at borgere på Kirkegade og Hykkelbjergvej har ringet om, at de tre personer ad flere omgange er set kigge ind ad folks vinduer.

Det er dog ikke lykkes for politiet at spotte de to mænd og kvinden.

Så nogen de to mænd

Hvorvidt de to sager har noget med hinanden at gøre, er endnu uvist. Men politiet opfordrer borgere til at holde øje med deres lokalområde og kontakte politiet, såfremt de ser noget mistænkeligt.

- Vi vil også gerne høre fra folk, der har set to mænd gå rundt ved Svalevej i Tarm torsdag omkring kl. 18.45. Den ene mand er 30-40 år, 190 centimeter høj og almindelig af bygning med kort mørkeblondt hår, fortæller Bjarne Højgaard, der tilføjer, at politiet ikke har kendskab til, om mændene kom i en bil.

Politiet kan kontaktes på tlf. 114, hvis man har oplysninger i sagen.

Efterlyser vidner i mystisk sag: Mand blev overfaldet i sin egen have

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce