Efter dramatisk generalforsamling: Forening vil alligevel ikke lukke sig selv

Der skal ske noget nyt, hvis foreningen Kulinarisk Vestjylland skal have en fremtid. Derfor arbejder foreningen på en version 2.0., der meget vel kan få fokus på gastronomi og madturister. Fremover bliver det dog uden formand Kent Viborg (tv.) i front, mens projektleder Bjarne Thy (th.) forsætter. Arkivfoto: Joan Anette Karlsen

Efter dramatisk generalforsamling: Forening vil alligevel ikke lukke sig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulinarisk Vestjylland vil alligevel ikke lukke sig selv. I stedet arbejder foreningen på at udvikle Kulinarisk Vesjylland 2.0, lyder det.

RINGKØBING-SKJERN: Det lignede en afsked med foreningen Kulinarisk Vestjylland, da foreningen tidligere på året havde en dramatisk generalforsamling, hvor bestyrelsen indstillede, at foreningen nedlægges, som formand for Kulinarisk Vestjylland, Kent Viborg, meldte ud kort efter generalforsamlingen.

Nedlæggelsen kom på tale, fordi fødevaremarkedet ikke stod til at modtage økonomisk støtte fra Erhvervsværkstforum med forklaringen, at man "ikke kan bruge kommunale midler til noget, der kan virke konkurrenceforvridende".

Men nu er fødevaremarkedets farvel udskiftet med et på gensyn. I en pressemeddelelse fremgår det, at foreningen arbejder på et genopfinde sig selv i en version 2.0.

- Vi må erkende, at vores fremlagte treårsstrategi ikke modtog den økonomiske opbakning, som var nødvendig, og at foreningen med det gamle setup ikke havde en fremtid. Men efter mange opfordringer og positive tilbagemeldinger er den tilbageværende bestyrelse indstillet på at fortsætte arbejdet med at genopfinde foreningen, siger afgående formand Kent Viborg i pressemeddelelsen.

Overvejer gastroturisme

Med i arbejdet med at genrejse foreningen får man bestyrelseshjælp fra Mike Erikstrup fra virksomheden Din Insekt Butik, Lone Fløe fra det kommunale storkøkken Åkanden og Anders Juhl fra Lowlands Denmark.

Blandt de nye mulige indsatsområder, foreningen overvejer, er 'gastroturisme', som er kombineret rejse og ophold for folk med særlig interesse for mad af høj kvalitet.

- Det er et fokusområde for turistforeningen, da vi her ser en kraftig stigende interesse blandt vores gæster, og her kunne Kulinarisk Vestjylland godt spille en rolle, lyder det fra formand for Ringkøbing Fjord Turisme, Bent Gråkjær.

Hos de resterende bestyrelsesmedlemmer i Kulinarisk Vestjylland ser man heller ikke geografien som et problem.

- Det er vores indtryk, at folk vil køre længere og længere efter den kulinariske oplevelser. Så derfor var det også en mulighed for os på sigt at udvide området, som Kulinarisk Vestjylland skal favne, siger bestyrelsesmedlem i Kulinarisk Vestjylland, Per Østergaard.

I forbindelse med gentænkningen af foreningen Kulinarisk Vestjylland melder med-grundlægger af foreningen og formand Kent Viborg sin afgang, så den kan finde sin nye retning.

Efter dramatisk generalforsamling: Forening vil alligevel ikke lukke sig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce