Det skal være biler fra min barndom

Løvens Bilmuseum. Niels Jacobsen, Skjern, har en stor samling af gamle biler og åbnede lørdag op for publikum. Der kom mange gæster, dels for at se de flotte gamle biler, dels for at støtte et godt formål, for alle indtægter i løbet af dagen vil gå ubeskåret til Børnecancerfonden. Niels Jacobsens familie har prøvet at miste et barn til kræften. Bil samlingen står i de lokaler, hvor Stenboden tidligere havde til huse og ved indkørslen står to stenløver, deraf navnet.
Foto: Jørgen Kirk

Det skal være biler fra min barndom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Løvens Bilmuseum« holdt åbent for en dag for at samle penge ind til Børnecancerfonden. Niels Jacobsen vil dog gerne vise sin bilsamling frem for andre.

SKJERN: Niels Jacobsens kones niece døde af kræft. Derfor gik alle indtægter fra åbent hus-arrangementet i »Løvens Bilmuseum« lørdag ubeskåret til Børnecancerfonden.

Ude ved vejen står to stenløver og bevogter indkørslen til det tidligere Stenboden. Derfor hedder det »Løvens Bilmuseum«.

Mange i Skjern og omegn har godt vist, at der stod mange flotte biler indenfor, så mange benyttede muligheden for at se bilerne og samtidig støtte en god sag.

Niels Jacobsen driver til daglig Ringkøbing-Skjern Installationsforretning, så bilerne er hans store hobby.

- Jeg har altid haft en interesse for gamle biler, og det vil sige biler, jeg kan huske fra min barndom. Derfor består min samling af biler fra 1950'erne op til 1970'erne. Ældre biler siger mig ikke noget, så jeg kunne aldrig finde på at købe en Ford T eller en Ford A, forklarer Niels Jacobsen.

Hans biler skal også helst have en historie. En Jaguar har tilhørt Dronning Ingrid, mens en Volvo Amazon fra 1958 er blevet kørt af Dronning Margrethe, der fik bilen til sin 18 års fødselsdag. En anden bil har både været i Australien og USA, inden den endte i Lemvig.

En MG har tilhørt en flymekaniker i København, der fik et ultimatum af sin kone.

Mig eller bilen

- Det er enten mig eller bilen, og af en eller underlig grund valgte han at sælge bilen, siger Niels Jakobsen med et smil.

- Mine biler skal også kunne køre, for jeg vil gerne lufte dem engang imellem, så på de fleste af de 30 biler, der står her i dag, er der nummerplader. Det er ikke så dyrt, når det er veteranbiler, fortæller Niels Jakobsen.

Hans egen favoritbil er en Volvo P18. Den er købt som skrot i år 2000 og bygget op fra bunden.

- Nu køber jeg kun biler, der ser godt ud, for det kan ikke betale sig at få dem ombygget. Jeg er jo elektriker, så jeg kan ikke selv lave pladearbejdet og der er færre, der vil lægge så mange timer i det, siger Niels Jacobsen.

Kenneth Hansen har fundet mange biler til Niels Jacobsen og var lørdag med til at fortælle de besøgende om de forskellige biler. Selv har han en MG.

Blandt gæsterne var Bodil og Erik Fogh Rasmussen fra Rækker Mølle.

- Vi har en interesse for gamle biler, og samtidig ville vi gerne støtte det gode formål. Jeg kan især godt lide MG'er, formerne, det er en sportsvogn og man bliver lidt nostalgisk, siger Erik Fogh Rasmussen.

- Det er også sjovt at kigge på det indvendige i bilerne. Det er lidt nostalgisk, og man kommer til at mindes, smiler Bodil Rasmussen.

Jesper Sørensen er kommet fra Kibæk for at se på bilerne.

- Jeg vidste faktisk slet ikke, at der var sådan en samling i Skjern, fortæller han.

Han har selv en Opel P2 fra 1962.

- Jeg har haft flere P2'ere. Den første købte jeg i 1982 for 10.000 kroner, fordi jeg skulle have en billig bil. Den kørte mange kilometer, men jeg fik alligevel 10.000 kroner for den, da den blev solgt. Siden har jeg haft en P2 og tager til Opel-træf i den, fortæller Jesper Sørensen.

Han kan godt lide, at bilerne står i original stand.

Der hører også en pølsevogn med til Løvens Bilmuseum, en original københavnerpølsevogn. Her stod folk i kø for at købe frokost.

Det er også sjovt at kigge på det indvendige i bilerne. Det er lidt nostalgisk, og man kommer til at mindes.
Bodil Rasmussen

Det skal være biler fra min barndom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce