Destination Vesterhavet ser dagens lys

Det kommende såkaldte destinationsselskab for Varde Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune skal hedde Destination Vesterhavet. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Destination Vesterhavet ser dagens lys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det nye navn på på Varde og Ringkøbing-Skjern kommuners fælles turismeselskab er fundet. Nu mangler direktøren, der forventes at være ansat i slutningen af oktober.

Ringkøbing-Skjern: Det kommende såkaldte destinationsselskab for Varde Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune skal hedde Destination Vesterhavet.

Det skriver de to kommuner i en fælles pressemeddelelse.

- Destination Vesterhavet er et navn, som turismeerhvervene i de to kommuner vil kunne se sig selv i og samles under. Men når det så er sagt, har vi givet hinanden håndslag på også at gøre en indsats for at brede turismen fra kysten og ind i landet, hvor både natur og menneskeskabte attraktioner også kan begejstre de besøgende. Så navnet afspejler vores geografiske placering snarere end et koncentreret fokus udelukkende på kyststrækningen, siger Hans Østergaard, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, i pressemeddelelsen.

Direktør findes i oktober

Hans Østergaard er også formand for det forberedelsesudvalg, der er sat i verden for at få det nye selskab op at stå. Her sidder han sammen med blandt andre erhvervsrepræsentanter fra Ringkøbing Fjord Turisme, Pro Varde og politikere fra de to kommuner.

Hvem der skal være direktør i selskabet, forventes at blive afklaret i slutningen af oktober. Tirsdag 24. september er der stormøde i Nymindegablejren, hvor virksomheder og andre, der har interesse i turismen, kan få mere at vide om det kommende samarbejde og eventuelt bidrage med egne ønsker.

Selvom Ringkøbing og Varde slår deres turismeindsats sammen under Destination Vesterhavet, så fortsætter man med at benytte de eksisterende brands i markedsføringen af området.

/cak

Destination Vesterhavet ser dagens lys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce