Cykelsti Skjern-Faster overvejes

I Faster var de glade, da de i 2016 kunne indvie cykelstien; men de vil blive endnu gladere, hvis de i fremtiden kan cykle trygt hele vejen til Skjern. Arkivfoto.

Cykelsti Skjern-Faster overvejes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teknik- og miljøudvalget vil have undersøgt, hvad det vil koste at lukke "stihullet" mellem Faster-Astrup og Skjern.

RINGKØBING-SKJERN: Teknik- og miljøudvalget vil nu have undersøgt, hvad det vil koste at lukke cykelsti-"hullet" mellem Faster-Astrup og Skjern.

Strækningen er med i kommunens stiplan som en sti fra Faster langs Videbækvej til Kildevej på Arnborgvej, alt i alt 2,7 kilometer, og en sti fra Kildevej til Skjern langs Arnborgvej på cirka 2,9 kilometer.

På samme strækning er der også et ønske om at få sideudvidet og forbedret Arnborgvej, blandt andet med en kanalisering til køreteknisk anlæg, da vejen ikke lever op til de krav, man kan stille til en såkaldt klasse 1 vej.

- Samlet set vil det være billigere, hvis vi laver cykelsti og sideudvidelse i samme ombæring, så vi får udarbejdet et projektmateriale og overslagspriser for begge dele, siger udvalgsformand John G. Christensen (S).

Ingen tør gætte på, hvad projekterne vil koste, før der ligger et skitseprojekt; kommunen har i den senere tid fået nogle overraskelser med hensyn til udbudspriser.

Borgermøde i No

Det gælder ikke mindst i forbindelse med cykelstien fra No til Ringkøbing. Her er projektet efter licitationen på det blevet så meget dyrere end beregnet, at det er gået i stå.

Arealerne til stien er eksproprieret, markeringspælene står der. Men der er kun 2,5 millioner kroner på budgettet til projektets gennemførelse, og restprisen for et projekt med en asfaltsti løber op i cirka fem millioner kroner, idet der allerede er betalt for jordkøb og lignende.

- Vi vil nu holde et møde med borgerne i No om muligheden for et samarbejde, så stien forhåbentlig kan laves til en billigere pris, siger John G. Christensen.

En sti, der længe har været på vej, bliver nu endelig til noget - Sdr. Bork til Nørre Nebel.

- Der er igangsat et arbejde med materiale til en åstedsforretning, og gennemførelse af ekspropriation til stien for så vidt angår strækningen indenfor Ringkøbing-Skjern Kommune, siger John G. Christensen.

- Selve ekspropriationsforretningen forventes gennemført i løbet af vinteren 2018 - 2019, således at selve anlægsarbejderne vil blive gennemført i 2019. Vi forventer, at Varde Kommune følger efter med deres del af stien, siger han.

Cykelsti Skjern-Faster overvejes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce