Cykelsponsorløb leverer 25.000 kroner til privat skolebus

Der blev trådt godt til i pedalerne på de mange ture rundt. PR-foto

Cykelsponsorløb leverer 25.000 kroner til privat skolebus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ådum: Undervisningen sluttede kl. 12 i fredags på Ådum Børneunivers. To timer over middag var nemlig sat af til det årlige sponsorløb til fordel for Ådums private skolebus. Eleverne kunne vælge at cykle den store bane på en kilometer eller den lille på 100 meter. For dem, som gerne ville gå eller løbe, gik ruten rundt om multibanen.

De mange cyklister fyldte godt på stier og i et par gader, og der var da også vagter undervejs.

Mange børn havde selv styr på de kørte omgange, men lærere og andre hjælpere førte en nøjagtig optælling i køretiden. På den store bane kørte Jacob fra de stores team flest omgange, og Vilja kørte flest fra lille team, og på den lille bane var det Noah, som kørte flest. Julie løb flest omgange.

De yngste cyklister kørte mange runder på den afmærkede bane i skolegården. PR-foto
De yngste cyklister kørte mange runder på den afmærkede bane i skolegården. PR-foto

Børn indsamlede godt 20.000 kr.

Børnene havde inden løbet været ivrige for at skaffe sponsorer, og det var gået godt. Sebastian fra de stores team og Andreas fra de små havde fundet de fleste sponsorer.

Flest penge lykkedes det for Mads fra de stores team og Søren fra de små at køre ind. Børnene indsamlede i alt godt 20.000 kroner. Desuden var der en anonym donation til Ådum Skolebus på 5000 kroner

Skolebussen har stor betydning med de elever, som hentes og bringes til Ådum Børneunivers uden for skoledistriktet.

Det koster ikke børnene noget at køre med - ud over forældrenes medlemskab af Støtteforeningen.

Skolebestyrelsen stod for kage og drikkevarer. Der var god afsætning på delikatesserne ikke mindst tiltrængt for løbere og cyklister. Efter medaljeuddeling var det så blevet tid til weekend.

/Bodil

Ådums private skolebus køres af frivillige, som henter og bringer børn uden for skoledistriktet. PR-foto
Ådums private skolebus køres af frivillige, som henter og bringer børn uden for skoledistriktet. PR-foto

Cykelsponsorløb leverer 25.000 kroner til privat skolebus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce