Borgmesteren fik ros fra sine egne partifæller i Bork

Selv om der var skulderklap til borgmesteren, så skal vælgerforeningen mod syd ikke gå af vejen for at presse deres egne - blandt andet når det gælder en ny cykelsti, mener formand. Arkivfoto

Borgmesteren fik ros fra sine egne partifæller i Bork

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester Hans Østergaard (V) har skabt mere åbenhed i byrådet, lød det fra Bork Venstres formand Michael Dansbo på generalforsamlingen for nylig.

Bork: Der var masser af ros til borgmester Hans Østergaard (V), da formand for Venstre i Bork, Hemmet-Sdr. Vium og Lønborg-Vostrup, Michael Dansbo, gjorde status over det seneste år på vælgerforeningens generalforsamling for nylig.

- Vores borgmester er kommet rigtig godt fra start, og samarbejdet fungerer. Alle aftaler er bredt funderet. Det forlyder fra byrådsgruppen, at dét, at de nu kun er ti, har haft den betydning, at der nu er ro på, sagde han med henvisning til Lennart Qvist exit fra Venstre sidste sommer.

Formand Dansbo er meget godt tilfreds med, at borgmesteren har skabt den åbenhed og nærhed til borgerne, som han gik til valg på. Helt konkret har det kunnet opleves, da Hans Østergaard rykkede borgmesterkontoret ud til Hoven og Sdr. Bork.

Formanden slog også fast, at det er vigtigt at holde politikerne fast på, at der skal etableres en cykelsti til Nr. Nebel. Sidste år blev han stillet i udsigt, at der snart skulle holdes åstedsforretning, men han har ikke hørt noget siden.

- Som vælgerforening skal vi ikke være blege for at lægge presset på vores egne for at få den gennemført. For at være helt ærlig, så tror jeg ikke, det er et spørgsmål om, der sker er ulykke med en cyklist på Tarmvej mellem Sdr. Bork og Nr. Nebel, men hvornår det sker, sagde han.

Der venter et folketingsvalg forude. Det fik Michael Dansbo til at sende en opfordring til sine partifæller om at hjælpe med til at gøre Ringkøbing-Skjerns kandidat Kenneth Mikkelsen mere kendt blandt vælgerne. Blandt andet ved at melde sig som støtte via hans hjemmeside.

- Fortæl om ham til jeres omgangskreds. Når Kenneth slår noget op på Facebook, så del og like. Det har større betydning, end vi sådan lige går og tror, sagde Dansbo.

Borgmesteren fik ros fra sine egne partifæller i Bork

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce