Borgmester om datasikkerhed: Det er unødvendigt at overvåge medarbejdere

Borgmester Hans Østergaard (V) er meget tryg ved de kommunale medarbejderes håndtering af borgernes data og bliver bekræftet af en sikkerhedsrapport. Arkivfoto

Borgmester om datasikkerhed: Det er unødvendigt at overvåge medarbejdere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ringkøbing-Skjern anmeldte sidste år 13 brud på datasikkerheden, men det giver ikke anledning til at overvåge de kommunale medarbejdere, som det skete i Varde Kommune, fastslår borgmester.

Ringkøbing-Skjern: Menneskelige fejl som følge af uopmærksomhed eller travlhed var årsag til, at Ringkøbing-Skjern Kommune sidste år anmeldte 13 persondatabrud til Datatilsynet.

Det viser en ny rapport for den kommunale datasikkerhed.

Foreløbig frikender Datatilsynet kommunen i seks tilfælde og accepterer samtidig håndteringen af bruddene, der typisk handler om personoplysninger sendt til en forkert modtager eller via en usikker kanal.

Derfor tager borgmester Hans Østergaard (V) og resten af økonomiudvalget sikkerhedsrapporten til efterretning.

- Jeg kan konstatere, at vi i Ringkøbing-Skjern passer godt på borgernes data. Vi sidder med mange personfølsomme oplysninger. Det er data, vi låner, og som vi derfor passer godt på, siger Hans Østergaard.

Derfor finder han heller ikke anledning til at kigge de kommunale medarbejdere over skulderen, som det er sket i Varde Kommune. I sidste uge kunne DR fortælle, at kommunen havde hyret et sikkerhedsfirma til at gå undercover for at lokke personfølsomme oplysninger ud af medarbejdere, og at der i samme omgang blev brugt skjult kamera til at overvåge de ansatte. Det skete for at tjekke sikkerheden.

Afsløringen fik kommunaldirektør Mogens Pedersen til at lægge sig fladt ned og undskylde.

En lignende overvågning vil aldrig kunne finde sted i Ringkøbing-Skjern, fastslår Hans Østergaard.

- Jeg er rigtig tryg ved den behandling af borgernes data, som vores medarbejdere udfører hver eneste dag. Derfor er det unødvendigt at overvåge dem. Vores sikkerhedsrapport konkluderer jo netop, at der bliver arbejdet godt og fornuftigt med tingene, siger borgmesteren.

Borgmester om datasikkerhed: Det er unødvendigt at overvåge medarbejdere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce