Borgmester og co. tager til lavpris-folkemøde

I stedet for at bruge Folkemødet på Bornholm til bosætnings- og brandingkampagne vil indsatsen i år være mere målrettet. Denne gang bliver omdrejningspunktet grøn energi og turisme. Arkivfoto

Borgmester og co. tager til lavpris-folkemøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ringkøbing-Skjern skærer som varslet ned på sine udgifter til denne uges Folkemøde på Bornholm. Regningen for tre dage på klippeøen ventes at løbe op i 100.000 kroner.

Ringkøbing-Skjern: Det er slut med at bruge kassen på Ringkøbing-Skjerns deltagelse i Folkemødet på Bornholm.

Det fastslår borgmester Hans Østergaard (V), som forventer, at kommunen vil bruge omkring 100.000 kroner, når man senere på ugen sender fem politikere og en lille håndfuld embedsmænd tre dage til klippeøen.

Det er væsentligt mindre end de 350.000 kroner, der oprindeligt var sat af til det vestjyske fremstød.

- De tidligere år er en del af vores budget gået til Folkeskibet, som også har været basen for en del arrangementer. Men da skibet nu ikke længere er med, forventer jeg, at vi maksimalt bruger en tredjedel af de penge, vi havde budgetteret med - og vi kommer ikke til at opruste de næste år, siger han.

Flere byrådspolitikere har i flere omgange kritiseret, at udgifterne til Folketmødet bare steg og steg. De meldinger blev taget til efterretning, efter foreningen Folkeskibet nedlagde sig selv.

- Vi har været rigtig glade for skibet og vil da nok også savne at have det som fast base. Men nu skal vi finde en anden måde at deltage på, siger Hans Østergaard.

I stedet for at bruge Folkemødet til bosætnings- og brandingkampagne vil indsatsen i år være mere målrettet. Denne gang bliver omdrejningspunktet grøn energi og turisme. Borgmesteren er selv inviteret til at deltage i flere debatter om begge emner, blandt andet hos Dansk Industri.

Folkemødet på Bornholm begynder på torsdag, hvor de lokale repræsentanter tager afsted. De vender næsen hjem igen sent lørdag.

Borgmester og co. tager til lavpris-folkemøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce