Borgerlig trafikplan sikrer 2+1-vej til 900 millioner

De borgerlige er klar til at bygge en 2+1-vej mellem Ringkøbing og Herning for en lille milliard om to år. Tegning: Nex

Borgerlig trafikplan sikrer 2+1-vej til 900 millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringen og Dansk Folkeparti vil begynde byggeriet af en 2+1-vej mellem Ringkøbing og Herning i 2021. Men det kræver en blå valgsejr.

Ringkøbing-Skjern: Han har lagt champagnen på køl.

Folketingsmedlem Dennis Flydtkjær (DF) regner nemlig med, at den borgerlige trafikplan, som blev præsenteret her til formiddag, baner vejen for en 2+1-vej mellem Ringkøbing og Herning i løbet af to år.

- Jeg er meget tilfreds med, at der nu er enighed i blå blok om at sætte omkring 900 millioner kroner af til projektet. Efter planen skal byggeriet gå i gang allerede i 2021. Det har gjort stort politisk indtryk, at virksomheder som Arla og Vestas har været ude og fortælle, hvor meget de har brug for bedre veje for at kunne fortsætte med at udvikle sig, siger Dennis Flydtkjær.

Han glæder sig over, at der er politisk vilje til at sætte gang i projektet så relativt hurtigt. Industrien, der mange pendlere, og turisterne kan nemlig ikke vente 10 eller flere år på at få en af Danmarks ældste landeveje gjort tidssvarende.

Det samme gør folketingsmedlem Thomas Danielsen (V).

- Når vi siger, at vi er klar til at gå i gang med 2+1-vejen i 20121, så er det fordi vi ved, hvor vigtig vejstrækningen er for området, siger han.

Udfordringen for den borgerlige trafikaftale er, at det vil kræve en blå valgsejr at få projektet realiseret, som regeringen og Dansk Folkeparti ønsker det.

Godt nok har Socialdemokratiet også søsat en stor fremtidsplan for trafikinvesteringer i landet, hvor 2+1-vejen også optræder. Men i den røde plan er den lange liste af forslag nævnt som "mulige trafikinvesteringer", og man erkender ikke at have råd til dem alle.

- Det er for mig at se, det eneste men, at der ikke er tale om en bred aftale. Som borgerlige har vi vist, at det er et projekt, vi prioriterer her og nu, siger Dennis Flydtkjær.

Den borgerlige trafikplan omfatter også en lukning af de to huller i motorvejen omkring Herning, som man i Midt- og Vestjylland også har presset på for at få afsat penge til.

I alt er der tale om trafikinvesteringer for 112 milliarder frem til 2030. Heraf er de 51 milliarder nye penge.

Borgmester Hans Østergaard (V) er begejstret for meldingen og hæfter sig ved, at der er lagt op til at få vejen klar i en fart.

- Jeg havde regnet med, at 2+1-vejen ville være med i en plan, men at det kommer til at gå så stærkt, glæder jeg mig rigtig meget over. Vi har arbejdet benhårdt på den opgradering, og jeg glæder mig over, at virksomhedernes argumenter også har gjort indtryk på Christiansborg, siger borgmesteren.

Borgerlig trafikplan sikrer 2+1-vej til 900 millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce