Bare tag for dig af Skjerns fremtid

Siden marts har mange borgere involveret sig aktivt i Skjerns fremtid. Billedet her er fra kick-off-mødet i marts. Arkivfoto: Mads Dalegaard

Bare tag for dig af Skjerns fremtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gentænk Skjern præsenterer lørdag resultatet af 100 dages arbejde for fremtidens Skjern. Alle fremmødte får et katalog med sig hjem.

SKJERN: Forstil dig et supermarked, hvor du går ind og river alt det ned fra hylderne, som du synes kunne være spændende at få med hjem. Når du går gennem kassen, skal du ikke betale. Tværtimod: Ekspedientens begejstring stiger bare, desto mere du har med i kurven.

Hvis du kan forestille dig det, så kan du også forestille dig arrangørernes hensigt, når der lørdag er "Afsløring - Skjern 2030", hvor resultatet af 100 dages arbejde i Gentænk Skjern bliver fremlagt for borgerne.

Her er der nemlig så mange ideer til Skjerns fremtid, at styregruppen håber at borgerne vil suge til sig, og i stedet for at vente på at det hele bliver sat i værk fra central hold, skal de tage de ideer, de selv kan bruge, med sig hjem og få dem ført ud i livet, om det er i forenings- eller erhvervslivet.

- Vi siger: Skynd jer at gå i gang! Vi er kommet i mål med ideer, men vi står i startblokken med at få dem gjort til virkelighed, siger Niels Erik Kjærgaard fra styregruppen i Gentænk Skjern.

Afsløringen finder sted i kulturcentret lørdag klokken 13.30, og alle fremmødte for udleveret et katalog over de ideer, der er kommet frem i grupperne.

Det er vigtigt at både store og små ideer kan vokse, og det gør de bedst på tværs.

Derfor er arrangementet også tilrettelagt som et marked, hvor der bliver et Speakers Corner. Tilmed bliver der gøgl og korsang fra det nye Skjern Folkekor under ledelse af tidligere organist Willy Egmose.

Grupperne præsenterer deres ideer på stande, og hver gruppe har fundet på en kreativ måde at formidle deres ideer på.

Noget af det, der præsenteres, er en Gnags-bænk, som produktionsskolen har bygget med udgangspunkt i Gnags' tekstunivers, der som bekendt begyndte i Skjern.

Andre ting, der præsenteres, er Skjern Lowline, der skal forbinde Skjerns to bydele henover banearealet og ikke mindst ideerne om at gøre Skjern Bådehavn til et område for vandsport.

Alle borgere er velkomne til arrangementet.

Bare tag for dig af Skjerns fremtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce