!DOCTYPE html> Autismefamilier kan ånde lettet op: Konsulent bliver alligevel | Skjern-Tarm | jv.dk

Autismefamilier kan ånde lettet op: Konsulent bliver alligevel

Denice og Chrisjan Kjær Nielsen kan også fremover få hjælp til at sammensætte en hverdag, som er tryg for de tre børn, hvoraf to har autisme. Foto: Jørgen Kirk

Autismefamilier kan ånde lettet op: Konsulent bliver alligevel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forældre, skoler og dagtilbud stod til at miste hjælpen fra autismekonsulent Karin Bakmand til sommer, men nu har Ringkøbing-Skjern indgået ny aftale med konsulenten.

RINGKØBING-SKJERN: 100 autismebørn per år og deres nærmeste får nu lov til at beholde den betroede rådgiver, de stod til at miste fra sommer.

Det står klart fredag, hvor autismekonsulent Karin Bakmand og Ringkøbing-Skjern Kommune bekræfter, at de er blevet enige om en aftale, som sikrer, at konsulenten også fra sommer skal hjælpe skoler, børnehaver og autismefamilier.

Denice Kjær Nielsen var en af de forældre, som søndag stod frem i Dagbladet og fortalte om frygten for at miste den konsulent, der har hjulpet familien igennem flere år.

For med tre børn i børnehavealderen og to af børnene med autisme har hjælpen holdt sammen på familien.

Nu kan Denice Kjær Nielsen fra Hvide Sande glæde sig over, at støtten også er til stede fremover. Det er vigtigt, for det ældste barn, Kian, begynder i skole til sommer.

- Det er dejligt, Jeg er i hvert fald lettet. Nu ved jeg, at der er vejledning at hente fra sommer, når Kian begynder i skolen, siger Denice Kjær Nielsen.

Konsulent er rørt og glad

Autismekonsulenten Karin Bakmand bliver fra 1. august ansat på halv tid hos Ringkøbing-Skjern Kommune og halv tid hos Herning Kommune på to separate kontrakter.

I dag er hun udelukkende ansat af Herning Kommune, mens Ringkøbing-Skjern og Lemvig kommuner har indgået en aftale med Herning om at købe sig til hendes hjælp. Den aftale har Herning opsagt, så den udløber 30. juni.

Det fik vestjyske skoler og især autismefamilier til at rose Karin Bakmand i Dagbladet og begræde, hvis hun skulle stoppe i Ringkøbing-Skjern.

- Jeg er meget glad for den opbakning og rørt over, at familierne har turdet at sætte sig selv til offentligt skue på den måde. Det er jo en overvindelse. Det har været rart for mig at mærke den opbakning, siger Karin Bakmand.

Familier skal opleve samme service

Ringkøbing-Skjerns nye aftale med autismekonsulenten skulle gerne give hende mulighed for at hjælpe lige så mange familier i fremtiden. Samtidig er økonomien i den nye aftale sammenlignelig, om end ikke fuldstændig ens, med den aftale, Ringkøbing-Skjern har med Herning indtil sommer.

- Mit håb er, at familierne vil opleve den samme gode service og det samme gode samarbejde, som de har gjort hidtil, siger formanden børne- og familieudvalget, Trine Ørskov (S).

Udvalgsformanden understreger, at det ikke var Ringkøbing-Skjerns ønske, at den nuværende aftale med Herning skulle ophøre. Derfor ser hun også positivt på, at Karin Bakmand kan blive ved at arbejde i Ringkøbing-Skjern.

- Vi har hele tiden været bevidst om, at ordningen, vi havde, har været rigtig god for familier, skoler og dagtilbud. Så det har hele tiden været et ønske at beholde Karin Bakmand. Den nye aftale er en rigtig god løsning, fordi vi kender Karin Bakmand og har været rigtig glade for hende, siger Trine Ørskov.

Autismefamilier kan ånde lettet op: Konsulent bliver alligevel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce