Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Advarsels-sms er god nok - du har brugt mindre varme

Mange fjernvarmeforbrugere vil opleve, at de har brugt mindre varme i september - der skal dog ikke så meget til. Arkivfoto

Advarsels-sms er god nok - du har brugt mindre varme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En stribe forbrugere har her til morgen modtaget sms'er med besked om, at der er afvigelse på deres varmeforbrug på 20 procent - en af dem er direktøren for Ringkøbing Fjernvarme.

Ringkøbing-Skjern: En mild september måned kan ses på varmeforbruget.

Og derfor har en række af Ringkøbing Fjernvarmekunder fået en såkaldt advarsels-sms, som bliver sendt ud, når der er en afvigelse i forbruget på 20 procent.

Og den er god nok, fortæller direktør Jesper Skovhus Andersen, der selv har fået en besked på sin mobiltelefon.

- Varmeforbruget for september er netop gjort op, og vi er altså flere, der har brugt 20 procent mindre end gennemsnitsberegningen for september måned, fortæller han.

Kunderne skal dog ikke forvente at blive rige af det mindre varmeforbrug. Der skal nemlig ikke så meget til, fordi september i forvejen er sat til et lavt varmeforbrug.

Mens fjernvarme-sms'en stemmer overnes med virkeligheden, så er Ringkøbing-Skjern Forsyning ved at undersøge om en lignende advarsel om et mer- eller mindreforbrug af vand også passer.

- Vi har fået nogle henvendelser fra morgenstunden fra folk, som undrer sig. Derfor er vi i fuld gang med at undersøge, om der er sket en fejl, fortæller direktionssekretær Nikolai Rahlf fra Ringkøbing-Skjern Forsyning.

Hvis der er sket en fejl, vil det ikke være første gang. I maj fik en bunke kunder ved en fejl sms-besked om, at den var gal med forbruget på både varme og vand.