Åben og festlig dag i Ådum

Også i år er der på den festlige dag i Ådum telt på Købmandspladsen, hvor middag og kaffe kan nydes. PR-foto

Åben og festlig dag i Ådum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er åbent i Ådum Børneunivers, i Ådum Hallen og i udstilling med veteranbiler, gratis middag og afsløring af kunstværk.

Ådum: Lørdag 14. september er Ådum klar til en dag med gode oplevelser.

Om formiddagen fra kl. 9 er der "Åben skole" og rundvisning på Ådum Børneunivers i både skole, Idrætsbørnehave og vuggestue. Der er kaffe og frugt samt en lille gave til alle gæstebørn.

I samme tidsrum er der åbent i Ådum Hallen, hvor Støtteforeningen for Børneuniverset byder på tumlebane, børnezumba, taekwondo, hoppeborg, fiskedam og en hemmelig gæst.

Mellem kl. 11 og kl. 13 åbner Martin Andersen sin store udstilling med veteranbiler, hvoraf ikke så få har passeret de 100 år.

Gratis middag på Købmandstorvet

Købmanden byder dagen igennem ind med gode tilbud. Fra kl. 12 serveres helstegt pattegris med tilbehør i teltet på købmandstorvet. Ådum Dagligvarehandel, den selvejende institution, giver middagen i anledning af Husets 30 års jubilæum. Købmanden sælger drikkevarer til.

Det er købmand Brian Pedersens sidste arbejdsdag i Ådum, og over middag siges farvel til Brian og tak for indsatsen. Umiddelbart efter vil Ådums nye købmand, Rita Spijkerman, blive budt velkommen.

Der er også en kunstafsløring. Udvalget for Kunst & Skulptur med Hans Laurids Pedersen, Peder Olesen, Anke Gerdes, Monica Olesen og Niels Møller Hansen som initiativtagere har fundet frem til mere kunst til Ådum.

Kunstværket er skabt af en lokal dansk kunstner. Afsløring af skulptur/oase finder sted kl. 14 på Tøstrupvej 2. Fra lokale beboere er desuden skænket et par gaver til at pryde pladsen. Dagen rundes af med kaffe i teltet.

/Bodil

Åben og festlig dag i Ådum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce