200 lodsejere ved Skjern Å får besøg af nationalpark-konsulenter

I marts præsenterede viceborgmester Søren Elbæk og nationalparkudvalget de første skitser til en kommende nationalpark. Nu går lodsejerdialogen i gang. Arkivfoto: Mads Dalegaard

200 lodsejere ved Skjern Å får besøg af nationalpark-konsulenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Diplomati og faglighed skal gå hånd i hånd, når landmændene får besøg af nationalparkens konsulenter.

SKJERN-TARM: Fra august får 200 lodsejere besøg af konsulenter, der drøfte muligheder i en ny nationalpark. Udvalget bag er helt klar over, at august er en travl måned for landmænd, når høsten skal i hus, og det bliver respekteret, så besøgene ikke kommer til at hindre arbejdet i marken, og faktisk er det respekt og ordentlighed, der er kodeordene for besøgene.

Derfor er Tove Urup Madsen fra Landudviklerne i Skjern og Orbicon, der er et datterselskab af Hedeselskabet, hyret ind til at føre dialogen, som ifølge viceborgmester Søren Elbæk skal føres på allerhøjeste diplomatiske niveau. Udover konkret viden, så handler det også om situationsfornemmelse.

- I udvalget har vi gjort os umage for, at konsulenterne skal have begge mapper med ind. Den ene handler om det faglige, og den anden mappe handler om diplomati og empatiens kunst. Vi er meget bevidste om, at der er mange følelser og fordomme i det her, og at der er en lang historik at tage hensyn til, siger Søren Elbæk.

En ting står fuldstændig mejslet i sten, og kan ikke rokkes det mindste ved, og det er, at nationalparken er et fuldstændig frivilligt projekt. Ikke en eneste lodsejer bliver tvunget ind i noget som helst.

- Der står frivillighed hen over det hele, fastslår Søren Elbæk.

Debatten om Nationalpark Skjern Å har en meget lang historik. Den kom i kølvandet på en endnu længere og til tider meget hård debat om genopretningen af Skjern Å, og flere gange er nationalparken blevet opgivet, ligesom at der har været fordomme på begge sider i debatten. Søren Elbæk tror på, at tiden er moden til at se på de positive muligheder i en nationalpark. Han vurderer, at meget har flyttet sig på 10 år, og der er sket generationsskifter. Desuden er der jorder, som ikke er så nemme at dyrke længere.

- Det kræver høj diplomati, men verden har også flyttet sig på 10 år, konkluderer Søren Elbæk.

200 lodsejere ved Skjern Å får besøg af nationalpark-konsulenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce