125.000 kroner til bevaring af kulturarv

Ringkøbing-Skjern Museum, der blandt andet står for Nr. Lyngvig Fyr, har fået 125.000 kroner tilbage, som skal bruges til bevarelse af vestjysk kulturarv. Arkivfoto

125.000 kroner til bevaring af kulturarv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julen falder tidligt i år i Vestjylland, hvor Ringkøbing-Skjern Museum netop har fået 125.000 kroner tilbage, som skal bruges til bevarelse af vestjysk kulturarv.

Skjern: I 2017 ansøgte Ringkøbing-Skjern Museum om at blive godkendt som en almennyttig institution efter Ligningsloven §8a, der gør det muligt for museet at opnå særlige fradrag. Den godkendelsen er netop kommet i hus, og det betyder, at museet har fået 125.000 kroner i refusion.

Godkendelsen var betinget af, at mere end 100 personer gav minimum 200 kroner i gave til museet. Det er dermed lokale borgere, der har valgt at investere i deres lokale kulturarv, og med refusionen er de penge nu femdoblet.

- Det betaler sig at investere i kulturarv, for pengene kommer ofte mangefold igen. I tilfældet med Ligningsloven kommer pengene direkte tilbage i kroner og øre året efter, men set i et større og længere perspektiv over tid giver penge investeret i museets formidling også et stort afkast - for hele Ringkøbing-Skjern Kommune, fortæller Mette Bjerrum Jensen, der er ny direktør for Ringkøbing-Skjern Museum, i en pressemeddelelse.

Hvad pengene helt konkret skal bruges på, er ikke besluttet, men de vil indgå i Ringkøbing-Skjern Museums arbejde for at bevare og formidle historien i kommunen. En af indsatserne er for skolebørn i museets skoletjeneste, hvor 6000 børn allerede har været på besøg.

I 2017 havde Ringkøbing-Skjern Museum 216.000 besøgende, og i 2018 runder museet igen 200.000 gæster.

Museet vil også i 2018 forsøge at opnå støtten, hvilket igen kræver, at mindst 100 personer skal støtte museet med 200 kroner. Støtten skal være betalt senest 26. december 2018, og man kan trække bidraget fra i skat.

125.000 kroner til bevaring af kulturarv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce