1064 underskrifter mod lukning af genbrugsplads

Hvis genbrugspladsen lukker i Skjern, bliver borgerne henvist til den nye plads i Tarm. Arkivfoto: Jørgen Kirk

1064 underskrifter mod lukning af genbrugsplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerne har bakket kraftigt op om deres genbrugsplads i Skjern. Initiativtager Jens Jensen er meget godt tilfreds.

SKJERN: Efter en hektisk weekend, der for en stor dels vedkommende er gået med praktisk koordination, har Jens Jensen nu samlet 1064 underskrifter imod lukning og for bevarelse af genbrugspladsen i Skjern.

Politikerne i teknik- og miljøudvalget træffer tirsdag afgørelse om genbrugspladsens fremtid, og Jens Jensen er meget godt tilfreds med opbakningen fra Skjerns borgere.

- Det er blevet positivt modtaget. Jeg har ikke fået et eneste nej til en underskrift, siger Jens Jensen, der ved seneste byrådsvalg var kandidat for Socialdemokratiet.

Under indsamlingen har han talt med mange borgere, som har givet deres mening til kende om pladsens fremtid. Hovedparten vil meget nødig undvære pladsen.

- Stort set er det den samme argumentation, nemlig at det vil give en voldsom trafik på Ringvejen. Flere siger også, at med den størrelse, som Skjern har, så bør der være en genbrugsplads. Man undrer sig over, at der faktisk er afsat 5,6 millioner til at renovere pladsen. Det skete i sommer, og folk er uforstående over, at det kan ændre sig på så kort tid, siger Jens Jensen.

Han hæfter sig desuden ved, at Skjern-Tarm Håndværker- og Industriforening har meldt ud, at deres medlemmer vil få længere til pladsen, hvilket vil koste produktionstid for håndværkerne. Foreningens formand, Steen Jensen, sagde mandag til Dagbladet, at man i foreningen også deler bekymringen for yderligere trafik på Ringvejen.

Håber at de lytter

Nu er det store spørgsmål så, om politikerne vælger at lytte til befolkningen, eller om de følger administrationens indstilling og vælger et af de fem scenarier, der er opstillet.

En af scenarierne er at nedgradere pladsen til en grenplads, hvor borgerne kan komme af med deres haveaffald. Et andet er at lukke helt ned og henvise borgerne til genbrugspladsen i Tarm.

- Hvis de vælger at lukke pladsen, så er det sådan, det er, men jeg håber, at de lytter, når nu at der sendes et så stærkt signal. Det får ikke mig til at melde mig ud af Socialdemokratiet, men jeg har gjort det, jeg kan, forklarer Jens Jensen.

1064 underskrifter mod lukning af genbrugsplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce