!DOCTYPE html> Vildt ræs i vente: Der bliver smæk for skillingen på Varde Motor Arena | Sport | jv.dk

Vildt ræs i vente: Der bliver smæk for skillingen på Varde Motor Arena

Niels-Kristian Iversen, i midten, har fået en fin start på den nye sæson med fine resultater i den stærke polske liga, men han vil med garanti ikke få noget foræret lørdag eftermiddag på Varde Motor Arena i Outrup. Foto: John Randeris /Scanpix Ritzau

Vildt ræs i vente: Der bliver smæk for skillingen på Varde Motor Arena

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den tidligere tredobbelte individuelle verdensmester Nicki Pedersen har meldt afbud, men ellers er alle de bedste danske speedwaykørere klar til at ræse en vis legemsdel ud af køredragten, når der lørdag eftermiddag køres VM-kvalifikationsløb på Varde Motor Arena i Outrup.

Det er en drøm for stort set dem alle sammen.

Drømmen om at køre sig til en fast plads i grandprix-serien, hvor kampen om den individuelle VM-titel udkæmpes.

Men vejen er lang, og vejen er trang.

Første forhindring er den danske kvalifikation lørdag eftermiddag på Varde Motor Arena i Outrup, hvor de i alt 16 kørere kæmper om fire pladser.

Så det bliver et helt utroligt vildt ræs, hvor få vil juble, mens hovedparten vil komme til at pakke grejet sammen i skuffelse over, at grandprix-drømmen blev slukket i denne omgang.

Men hvem snupper så de fire pladser?

Der er helt sikkert mange gode bud, for flere kørere har nemlig fået skudt den nye sæson i gang med stærke præstationer i den stærke polske liga, hvilket lover godt for 2019.

Niels-Kristian Iversen og Leon Madsen, der er i grandprixet i år, må forventes at skulle blande sig i topstriden, men de kommer helt sikkert til at skulle kigge sig over skulderen undervejs, da kørere som Michael Jepsen Jensen, Kenneth Bjerre, Mikkel Michelsen vil presse sig på.

Og hvad med rutinerede Mads Korneliussen, der kender banen som lommen i sin egen kørerdragt, Nicolai Klindt og måske et par rutinerede chauffører som Hans Andersen og Bjarne Pedersen?

Det er uforudsigeligt, men én ting er i hvert fald lige så sikkert som amen i kirken: Kørerne vil give alt, hvad de har, og der vil ikke blive givet ved dørene.

Udover de fire GP-billetter køres der også om seks pladser i den mindre attraktive EM-serie, hvor Leon Madsen triumferede sidste år.

Løbet på Varde Motor Arena
Løbet køres lørdag kl. 14.00 på Varde Motor Arena i Outrup. Startlisten

Niels Kristian Iversen, Michael Jepsen Jensen, Hans Andersen, Leon Madsen, Peter Kildemand, Kenneth Bjerre, Mikkel Michelsen, Mikkel Bech, Anders Thomsen, Nicolai Klindt, Bjarne Pedersen, Frederik Jacobsen, Mads Korneliussen, Nikolaj Busk Jakobsen, Andreas Lyager og René Bach.

Vildt ræs i vente: Der bliver smæk for skillingen på Varde Motor Arena

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce