Viktor Axelsen misser finaleplads i Malaysia

Viktor Axelsen tabte for 12. gang i 14 kampe mod kineseren Chen Long.

Viktor Axelsen misser finaleplads i Malaysia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Chen Long var for stor en mundfuld for danske Viktor Axelsen i badmintonturneringen Malaysia Masters.

Det blev ikke til en finaleplads for den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen i turneringen Malaysia Masters.

25-årige Axelsen var et skridt efter kinesiske Chen Long i semifinalen og blev slået 13-21, 18-21. Det var 12. nederlag i 14 kampe for danskeren mod Chen Long.

Axelsen pådrog sig en skade i kvartfinalen, da han uheldigt stødte ind i den ene netstolpe med sit knæ og modtog behandling på banen.

Den generede ham tilsyneladende fortsat i lørdagens kamp.

- Jeg kunne se, han havde det svært på banen. Efter sejren spurgte jeg, om han var okay, og han sagde, at han skal have undersøgt knæet, siger Chen Long ifølge nyhedsbureauet AFP.

Axelsen var den sidste tilbageværende dansker i turneringen, der er rangeret som en super 500-turnering.

Den tidligere verdensmester haltede efter i stort set hele første sæt. Danskeren kom bagud 3-5 og 5-11 og truede aldrig rigtig den overlegne kineser.

I andet sæt hævede Axelsen niveauet og kom langt bedre med. Han vandt et par dramatiske dueller og bragte sig foran 9-8 og kort efter 10-9.

Men Chen Long virkede langtfra rystet over den danske modstand. Igen strikkede han en stærk stime sammen ved at vinde seks point i træk.

Axelsen svarede igen og reducerede til 14-16. Kineseren spillede helt til kanten, og enkelte gange bedømte Axelsen fjerboldens bane forkert, når den landede på stregen.

Danskeren kom på 18-19, men slog selv bolden ud, hvilket sikrede en kinesisk matchbold.

Axelsen fulgte op med at slå bolden i nettet, og så strøg den skarpe kineser i finalen efter 50 minutters spil.

I finalen venter sydkoreaneren Son Wan-ho, der gik videre til finalen uden at komme i aktion mod malaysiske Liew Daren i sin semifinale.

Viktor Axelsen misser finaleplads i Malaysia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce