Utrecht-målmand erstatter karantæneramt Schmeichel

David Jensen har tidligere stået for FC Nordsjælland i Superligaen. Her ses han under en kamp mod FC Københavns Nicolai Jørgensen. Nu er de begge på landsholdet.

Utrecht-målmand erstatter karantæneramt Schmeichel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

David Jensen bliver indkaldt til landsholdstruppen til kampen mod Irland, da Kasper Schmeichel har karantæne.

Det bliver Utrecht-målmanden David Jensen, som skal fuldende fodboldlandsholdets målmandstrio i mandagens Nations League-kamp mod Irland i Aarhus.

Kasper Schmeichel har karantæne, efter at han pådrog sig endnu et gult kort i fredagens 2-1-sejr over Wales, og landstræner Åge Hareide har derfor kigget mod Æresdivisionen.

- Vi indkalder David Jensen i stedet for, siger Åge Hareide på et pressemøde.

Den 26-årige målmand med en fortid i FC Nordsjælland, AB og Fredericia skal dog næppe gøre sig forhåbninger om spilletid på mandag.

Det bliver efter alt at dømme Frederik Rønnow, der skal vogte målet mod Irland.

Rønnow har i de seneste to og et halvt år været en fast del af landsholdets målmandsteam sammen med Schmeichel og Jonas Lössl, der begge er fraværende mod Irland.

FC Midtjyllands Jesper Hansen har i Lössls fravær trænet med landsholdet hele ugen og er formentlig også foran David Jensen i kampen om spilletid.

Også Thomas Delaney har karantæne i mandagens kamp. Åge Hareide vil vente til lørdag formiddag, før han udtager en erstatning for midtbanespilleren, siger landstræneren.

Utrecht-målmand erstatter karantæneramt Schmeichel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce