Tilbage på banen: Rafael van der Vaart snører støvlerne

Rafael van der Vaart får en testemonial match i Hamborg i oktober, og han mener selv, at det vil være godt nok at komme en smule i form til den kamp. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tilbage på banen: Rafael van der Vaart snører støvlerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den tidligere verdensstjerne indstillede karrieren sidste efterår, men torsdag aften er han tilbage på grønsværen. Og det er der én bestemt årsag til.

Formen er helt sikkert ikke den bedste, men Rafael van der Vaart glæder sig alligevel til, at han igen skal ud at spille en fodboldkamp.

Torsdag aften er han med på EfB's serie 4-hold, når der er lokalopgør i Veldtofte Idrætspark mod FC King George.

- Jeg ser frem til det. Forhåbentlig har jeg da luft til nogle minutter, griner den 36-årige hollænder, der i en lang årrække var en verdensstjerne og spillede i klubber Ajax, Hamburger SV, Tottenham og Real Madrid.

Desuden nåede han ikke mindre end 109 landskampe for Holland og var blandt andet anfører i VM-finalen mod Spanien tilbage i 2010.

Rafael van der Vaarts sidste klub var EfB, og efter en lang række skader valgte han i begyndelsen af november sidste år at sige stop.

- Jeg orker ikke mere. Når jeg er lige ved at komme tilbage, bliver jeg sat tilbage af en ny skade. Jeg elsker stadig fodbolden, men kroppen kan bare ikke mere, sagde han ved den lejlighed til JydskeVestkysten.

Og der er én bestemt årsag til, at Rafael van der Vaart nu selv synes, at det er på tide at komme en smule i form igen.

- Søndag den 13. oktober er der arrangeret en testemonial match for mig på Volkspark i Hamborg. Og til den kamp vil jeg gerne kunne løbe bare en lille smule, griner han.

En særlig plads

Det bliver en kamp mellem "Rafa's HSV Stars" og Rafa's All Stars". På All Star-holdet finder man tidligere landsholdskammerater som Edgar Davids, Patrick Kluivert, Arjen Robben, Wesley Sneijder, Clarence Seedorf og Robin Van Persie, mens tidligere HSV-spillere som Rost, Barbarez, De Jong, Guerrero, Jarolim, Holtby, Mathijsen, Trochowski og Atouba også har meldt deres ankomst.

- HSV har en særlig plads i mit hjerte. Jeg var i klubben to gange i løbet af min karriere, så den kamp ser jeg rigtig meget frem til.

Men først skal formen altså pudses lidt af.

Rafael van der Vaart bor i Esbjerg sammen med kæresten Estavana Polman, der spiller håndbold i Team Esbjerg. Sammen har parret datteren Jesslyn på to år.

Tilbage på banen: Rafael van der Vaart snører støvlerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce