Team Esbjerg: Vi vil rigtig gerne spille Final4 i Blue Water Dokken

Dommerparret leverede bestemt ikke nogen stor præstation, da cheftræner Jesper Jensen og Team Esbjerg spillede sig videre til Final4. Foto: Morten Dueholm

Team Esbjerg: Vi vil rigtig gerne spille Final4 i Blue Water Dokken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HÅNDBOLD - JV I VIBORG: Når der på to af årets sidste dage skal spilles Final4 for kvinder, skal finalestævnet spilles i Blue Water Dokken.

Det vil Bjarne Pedersen, der er bestyrelsesformand i Team Esbjerg, ihvert fald arbejde hårdt for bliver til virkeligheden.

- Nu skulle vi jo først have kvartfinalen overstået. Det holdt rigtig hårdt, men pigerne ville bare ikke give sig, så nu kan vi begynde at arbejde på det, fortæller Bjarne Pedersen.

Odense, Randers og Nykøbing Falster er de tre andre kvalificerede hold til Final4-stævnet, som Team Esbjerg som bekendt vandt i fjor og den vej rundt sikrede sig en billet til europæisk håndbold i denne sæson.

Fynboerne har meldt ud, at vil have fuldt fokus på deres deltagelse i Champions League, så Esbjerg er altså oppe imod Randers og Nykøbing Falster.

- Jeg tror godt, at vi kan få mange mennesker til håndbold i Blue Water Dokken mellem jul og nytår.

Og Final 4 på hjemmebane vil være rigtig dejligt, mener cheftræner Jesper Jensen.

- Det vil jo i hvert fald heller ikke gøre vores muligheder ringere.

Og ja, cheftræner Jensen var super glad for billetten til Final 4.

- Vi manglede mange og var virkelig pressede, men vi havde aftalt, at vi bare skulle blive ved med at hænge i. Og det gjorde vi, og til sidst trak vi dem så hjem, men det var med det yderste af neglene. Det var fantastisk.

Jesper Jensen roste sit hold for en forbilledlig fight, og så var der særligt store krydser i bogen ud for Kristine Breistøl og Sandra Toft.

- De var der bare, da vi havde allermest brug for dem. Og Breistøl laver syv mål. Sådan en sejr givet et kæmpe boost.

Lodtrækningen til Final4-stævnet har endnu ikke fundet sted.

Team Esbjerg: Vi vil rigtig gerne spille Final4 i Blue Water Dokken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce