Svensk topklub henter dansk ishockeytrio

Den danske landsholdsprofil Jesper Jensen Aabo skifter til Malmö Redhawks sammen med to landsmænd.

Svensk topklub henter dansk ishockeytrio

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landsholdsprofilen Jesper Jensen Aabo er en af tre danske landsholdsspillere, der skifter til Malmö Redhawks.

En lang stribe danske ishockeyprofiler har været forbi den svenske klub Malmö Redhawks gennem årene, og trafikken fortsætter tilsyneladende med uformindsket styrke.

Eliteserieklubben meddeler således, at den får tilgang af tre danske VM-spillere efter sommerpausen.

Det mest prominente navn i trioen er Jesper Jensen Aabo, der i de seneste fire sæsoner har spillet for Jokerit i KHL.

Den 27-årige back har tidligere optrådt i Sverige for Rögle og Färjestad og skal nu tørne ud for Malmö Redhawks i de kommende to sæsoner.

- Jeg ser virkelig frem til at komme til Malmø og spille for Redhawks. Det føltes straks interessant, da klubben viste interesse, og det er en klub med ambitioner om at vinde, siger Jesper Jensen Aabo til klubbens hjemmeside.

Malmö Redhawks har også sikret sig yderlige en dansk back med Rødovre-fortid.

Det drejer sig om Matias Lassen, som har været i svensk ishockey siden 2015 og i flere omgange har været udlånt til Malmö. Nu har han underskrevet en toårig aftale med klubben.

Den tredje danske tilgang er forwarden Nicolai Meyer, som i de senere sæsoner har været en pointsluger i den næstbedste række, Allsvenskan.

I den netop overståede sæson havde han stor succes i Södertälje med 62 point i 52 kampe, hvilket gjorde ham til rækkens topscorer.

Han spillede i Malmö Redhawks som ungdomsspiller og vender nu tilbage til klubben.

- Meyer har været i klubben tidligere. Siden dengang har han taget vældig store skridt, og med ham får vi en forward med mange kvaliteter.

- Han kan vinde over sin modstander med sin teknik og sit fine skøjteløb, siger klubbens sportschef, Patrik Sylvegård.

Ud over de tre danske nyerhvervelser har Malmö Redhawks i forvejen Frederik Storm og Malte Setkov i truppen.

Svensk topklub henter dansk ishockeytrio

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce