Sunweb udnævner Kragh til kaptajn i brostensklassikere

Søren Kragh Andersen kan regne med hjælp fra både storebror Asbjørn og Casper Pedersen, når han skal jagte topplaceringer i Belgien.

Sunweb udnævner Kragh til kaptajn i brostensklassikere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søren Kragh Andersen er udset til en hovedrolle i både E3 BinckBank Classic og Gent-Wevelgem i denne uge.

Med Milano-Sanremo overstået går cykelforåret for alvor ind i klassikersæsonen.

I de kommende uger handler det meste om Belgien og brosten, og det bliver en travl tid for en lang række danske ryttere, der sædvanligvis befinder sig godt i det barske terræn.

Det gælder ikke mindst Søren Kragh Andersen, der er udset til en hovedrolle på Sunweb-holdet.

Fynboen er udnævnt til kaptajn i de to store, traditionsrige brostensløb sidst i denne uge.

Første gang på fredag i E3 BinckBank Classic. Løbet er den store generalprøve før Flandern Rundt og var tidligere kendt under navnet E3 Harelbeke.

- Vi kommer med et ungt og motiveret hold, som vil støtte Søren, når løbet går ind i finalen, siger sportsdirektør Marc Reef i en pressemeddelelse.

Tunge navne som Tom Dumoulin og Michael Matthews holder fri, men til gengæld kan Søren Kragh Andersen se frem til at arbejde sammen med flere landsmænd.

Sunwebs øvrige danskere, storebror Asbjørn Kragh Andersen og Casper Pedersen, er nemlig udtaget til både E3 BinckBank Classic og til Gent-Wevelgem på søndag.

Gent-Wevelgem hører til blandt de allerstørste brostensløb, og også her hviler Sunwebs håb primært på Søren Kragh Andersen.

- Søren vil være vores kaptajn. Vi håber at bringe ham i en god position, når vi kommer ind til den sidste opstigning på Kemmelberg, hvor finalen begynder, siger Marc Reef.

Allerede onsdag skal nogle af rytterne i aktion i Driedaagse Brugge-De Panne.

Det ofte forblæste ridt ved kysten er nu er blevet til et endagsløb. Her er Asbjørn Kragh Andersen Sunwebs eneste danske islæt.

Sunweb udnævner Kragh til kaptajn i brostensklassikere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce