Stefan Lassen slutter landsholdskarrieren på tribunen

Stefan Lassen fik fem kampe i sin tiende og sidste VM-turnering.

Stefan Lassen slutter landsholdskarrieren på tribunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den snart forhenværende landsholdsspiller er ikke en del af den danske kamptrup mod Slovakiet.

Ishockeyspilleren Stefan Lassen får alligevel ikke sin sidste landskamp, når Danmark tirsdag møder Slovakiet ved VM.

Den rutinerede back er ude af den danske kamptrup, hvor han bliver erstattet af Matias Lassen. Det oplyser landstræner Heinz Ehlers i en pressebriefing ved ankomsten til arenaen i Kosice.

Stefan Lassen meddelte tidligere tirsdag, at hans landsholdskarriere er slut, når VM er overstået.

Dermed blev 0-5-nederlaget til Canada mandag aften Lassens 184. og sidste landskamp. Her blev det dog kun til 90 sekunders istid, og Almtuna-backen var slet ikke i aktion i de sidste to perioder.

Afløseren mod Slovakiet, Matias Lassen, er på benene igen efter at have været ramt af sygdom, der gjorde ham ukampdygtig mod Canada.

Kampen mellem Danmark og Slovakiet begynder 16.15. Ingen af de to hold har noget på spil. Slovakkerne er sikre på at slutte VM på hjemmebane på puljens femteplads, mens Danmark slutter én plads lavere i tabellen.

Stefan Lassen slutter landsholdskarrieren på tribunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce