Speedwayliga: Esbjerg vælger Grindsted som modstander i knald eller fald matcher

Niels-Kristian Iversen, Bjarne Pedersen og resten af ligaholdet hos Esbjerg Vikings har valgt Grindsted som modstander i to knald eller fald matcher om en plads i superfinalen. Foto: Martin Ravn

Speedwayliga: Esbjerg vælger Grindsted som modstander i knald eller fald matcher

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SPEEDWAY: Så er alt klart til nogle drabelige opgør i speedwayligaen, hvor det skal afgøres, hvem der skal følge suveræne Holsted og Slangerup videre til superfinalen.

Esbjerg blev nummer tre i grundserien og kunne derfor vælge frit mellem nummer fire, fem og seks. Valget er faldet på Grindsted, der sluttede på sjettepladsen, men det var ikke noget nemt valg.

- Vi har haft mange overvejelser, for vi syntes faktisk kun, at der er stærke modstandere at vælge imellem, men vi har haft to gode matcher mod Grindsted i grundserien, hvor vi har trukket det længste strå begge gange, siger Esbjerg-holdleder Tom Paarup Madsen.

- Vi tror på, at vi har en god chance rent sportsligt over to opgør, så vi kan sikre os en plads i finalen, og så forventer vi også, at det er et opgør, som på hjemmebane kan trække mange tilskuere. Der er i hvert fald rigelig grund til at komme til speedway, for der er meget at vinde for begge klubber, og jeg tror, at det er vigtigt at komme godt i gang med sådan et dobbeltopgør, så derfor starter vi hjemme.

Første match mellem Esbjerg og Grindsted køres altså på Granly Speedway Arena, og datoen er onsdag den 28. august, mens der er returopgør en uge senere i Grindsted.

Esbjergs valg af Grindsted som modstander betyder, at de sidste to knald eller fald matcher kommer til at stå mellem de forsvarende mestre fra Region Varde og fynske Fjelsted.

Topbragene mellem Holsted og Slangerup afgør, hvilken klub som får fordel af hjemmebane i den afsluttende superfinale.

Speedwayliga: Esbjerg vælger Grindsted som modstander i knald eller fald matcher

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce