Sonja Frey bliver en gevinst for Team Esbjerg

Østrigske Sonja Frey er ny hos Team Esbjerg i denne sæson. Hun er hentet i Paris, og Frey blev topscorer med ni mål i kampen mod de japanske VM-værter. Foto: Ludvig Dittmann

Sonja Frey bliver en gevinst for Team Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var mange fine takter, men også ting der skal rettes, da Team Esbjerg knebent slog det japanske landshold 30-29 i den første runde af træningsturneringen Naturens Rige Cup.

- Overordnet er jeg tilfreds.

Team Esbjergs cheftræner Jesper Jensen havde netop set sine tropper i sæsonens første rigtige træningskamp, hvor det japanske landshold havde været en ganske glimrende modstander i Naturens Rige Cup i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Helt som ventet spillede Japan hurtigt - og uortodoks. Men man skulle absolut ikke tage fejl af de forholdsvis små spillere, for fysisk tog de ganske hårdt fat i de mange dueller, deres spillestil med offensivt forsvar og meget spil mand mod mand lagde op til.

Japan havde mange små kombinationer, som ofte endte med udspil til fløjene. Det gav mange scoringer, for det var ikke det helt vilde, Rikke Marie Granlund og Rikke Poulsen fik fat i inde i målet.

Men når Team Esbjerg så fik bremset japanerne, så slog vestjyderne til med en særdeles effektiv kontrafase. Alene i første halvleg, som endte 15-14 til Team Esbjerg, scorede de ti gange på den konto. I det spil var Sanna Solberg effektiv.

Japan bed godt fra sig, og undervejs i anden halvleg var de endda foran med et par mål. Men Team Esbjerg kørte på godt styret af primært playmaker Sonja Frey, som tydeligt fik vist, hun bliver en stor gevinst for Team Esbjerg i den kommende sæson. Sonja Frey blev da også sit holds topscorer med ni mål.

- En rigtig god træningskamp at få. Der er da mange ting, vi gerne vil have rettet, men der var også mange ting, der lykkedes. Indstillingen var fin, og der blev arbejdet hårdt.

Lørdag spiller Team Esbjerg mod russiske CSKA Moskva, der trænes af Jan Leslie. Moskva vandt onsdag aften 28-26 over Randers HK.

- Det er alletiders, da vi møder Randers i pokalen i næste uge, sagde Jesper Jensen.

Kampen i tal
Team Esbjerg-Japan 30-29 (15-14)Målscorede Team Esbjerg: Sonja Frey 9 (1), Sanne Solberg 6, Marit Røsberg Jacobsen 5 (1), Line Jørgensen 3, Kristine Breistøl 3, Vilde Mortensen Ingstad 3 og Annette Jensen 1.

Polman sad udenfor

Estavana Polman var med i dele af opvarmningen, men den hollandske stjernespiller var ikke på banen mod Japan. Hun fik i stedet behandling af holdets fysioterapeut.

Sonja Frey bliver en gevinst for Team Esbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce